157 / 318
BYUDVIDELSEI
1
Ny-Christianshavn.
1: 20000.
Udsnit af Golfred Iloffm anns Plan 1687
over K øbenhavn. Nord for den gamle
Bgdel paa Christianshavn er tænkt an
lagt lo Kvarlerer, adskilt ved Kanaler.
Udsnit af V . L . 2, X I I .
Approberet Bebyggelsesplan for
Christianshavn.
Se næste Side.
K . D. V II, S. 311.
Lorenzen: Problem er 1660-
1757, S. 97.
R .A .: Krigskancelliet, Kgl. E x -
peditioner 3/1 1691.
Anlægget af Nyholm.
»Hukket« ses pa,a Fig. S. 150.
Chr. Elling og V iggo Sten Møl
ler: Holmens Bygningshistorie.
K bh. 1933. S. 23 ft.
stianshavn, der blev approberet 1691. I Hovedtrækkene er de to Projekter dog
saa ens, at man maa tilskrive Hoffmann Æ ren fo r dem, saa meget mere
som det var ham, der liavde tegnet Kirke-Projektet. Muligvis har der fore-
ligget et tredie Dessein, udført i Henhold til den nævnte Ordre af 1685, ja
det synes som om der endda kan have været Tale
0111
ogsaa en fjerde Plan,
idet der 1690 gives Tilladelse til at nedlægge en Gade »efter det første Des
sein«, saaledes at Pladsen i Stedet fo r skal udvises efter det andet Dessein.
Og Aaret efter, i Januar 1691, blev der i hvert Fald approberet en i Modsæt
ning til de andre stadig bevaret Bebyggelsesplan fo r Christianshavn.
Den staar altsaa i den nøjeste Forbindelse med Hoffmanns Plan af 1687,
men modificerer denne noget. Saaledes opgiver den Hoffmanns ved Hjælp af
Tværkanaler gennemførte Tredeling af Bydelen; men delte tør som allerede
antydet ogsaa skyldes ham, idet den er i Overensstemmelse med hans Plan
til den Reformerte Kirke. Gadenettet er helt igennem projekteret efter det
traditionelle Skakbrætprincip. Bemærkelsesværdig er Placeringen af den nye
Tværkanal i Fortsættelse af Nyhavn, mens Længdekanalen — i Fortsættelse
af den gamle Christianshavns Kanal og de med den parallelle Gader -— kor
responderer med Gadenettet i Ny-København. »Der er herved skabt de lange
Flugtlinier — gennemført ogsaa for nye Gader i Amalienborgkvarteret —
der er et særligt Virkningsmiddel i Barokkens Byplanlægning.«
Men det blev jo altsannnen paa Papiret. Ganske vist resolverede Kongen
— samme Dag som Kortet blev approberet — paa Forestilling af General
Schack, at Byggepladserne paa Ny-Christianshavn kun maatte anvises i Sam-
raad med den Ingeniør, der varetog Fortifikationens Tarv, men man naaede
vist aldrig saa vidt som til at paabegynde Udstykningen.
Kun mod Nord, hvor forøvrigt baade Planerne af 1687 og 1691 havde ladet
Plads aaben mellem det Areal, der skulde bebygges, og »Hukket« — aaben-
bart af Hensyn til eventuel Udvidelse af sidstnævnte — skete der noget. Her
blev i 1690 Nyholm anlagt. Opfyldt mellem »Hukket« og Christianshavns
Vold fik den sin mærkelige Facon og blev et haardt tiltrængt Supplement til
Orlogsværftet paa Bremerholm.
Skønt Anlægget paa Nyholm i de første Aaringer tog sig ret beskedent ud,
varslede det om de Retningslinier, Eftertiden skulde følge. Det var det første
af de maritime Etablissementer, der efterhaanden skulde beslaglægge hele
Omraadet, hvor man havde tænkt sig, Ny-Christianshavn skulde ligge. Man
havde dog endnu ikke opgivet enhver Tanke om at udnytte i alt Fald en
Del af Omraadet til Boligbyggeri.
NY-CHRISTIANSHAVN
151