Previous Page  161 / 204 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 161 / 204 Next Page
Page Background

160

k iv . E t af dem , som med al sin ubehjæ lpsomhed g iver et sm ukt

in d try k af, hvorledes en dansk sønde rjyd e b a r det try k k e n d e

aag i de tunge aar, skal anføres her:

H øiet Æ rede Venner!

Jeg tager til Pennen i den Anledn ing for at underret eder m ine

V enner paa Borks Colegium om min lykkelige H jem reise, det staaer

mig endnu saa levende for øie ald den K jærlighed og venlige Om ­

gang som de gode Herrer har opvartet mig med jeg kan ikke nok

fuld takke for denne R eise i enhver henseende som vil erindres mit

gandske Liv igjennem , da vi kom til Øresund m odtoges vi ligeledes

der af en stor mængde folk og langs med V eien til H aderslev lige­

ledes med rungende Hura, til beviis paa at de ogsaa ikke har m is­

undt os denne Fornøielse, daglig rebeterer jeg m in Reise til K jøben-

havn endten til en eller anden V en. Ja m ine V enner paa Borks

Colegium kan være evig forvisset om, at

Saalænge mig en Aare slaar

I ei af m ine Tanker gaar

M it H jerte banker varm t og slaar

For Danmarks yndig Urtegaard.

Jeg bringer eder tillige et kjæ rligt H ilsen fra m in Kone og Forældre

som endnu leve og hvis H jerte banker ligesaa varm t som vi andres

for det danske N ordslesvig og vort gam le Danmark til Trods for

ald den T ydske V o ld og Magt henlede vi vore Blikke til den A l­

vidende Gud der kjende vor Sags fremme og vil styre den til det

bedste, han kan med sin R etfærdighedens Skjold tugte enhver Stor­

magt som os paa hæ len træder og i d ette Haab vil vi da leve om

det end vil vare lit thi med Taalm odighed overvindes alt.

F littig og venlig H ilsen fra mig og min Fam ilie til alle paa Borks

Colegium .

Lev V el

Æ rbødigst

N . M. Petersen.

D e n samme taknem ligh ed og den samme fo rtrø s tn ing til en

lysere frem tid ta le r ud af de and re breve. En tanke, der næsten

findes i dem alle, u d try k k e r den ene af b rev sk rive rn e saaledes:

» V i alle ere enige i, at disse D age i K jø b e nh av n ere de sm ukke­

ste som v i have oplevet, og v i tro e kun een G ang endnu at

kunne opleve noget Lignende, n aar v i fr i fo r A lv e rd en s Preussere