157 / 204
156
land, v a r Jens P a lu d a n iM iille r, der 6. feb ru ar fa ld t ved Sankel-
m a rk und e r tilb ag etog et fra D a n n e v irk e . D a
1
. reg im en t, h vo ri
han stod, ved S an kelm ark b lev h a a rd t træ ng t af de fo rfø lg end e
østrigere, tra k det sig n ød tvungen t tilbage. P a lu d a n iM iille r næg
tede im id le rtid , skøn t han v a r saaret a f e t b a jo n e ts tik i benet,
a t søge dækning og vedb lev rolig, som om han passede sin van te
daglige dont, a t lade og fyre. Sidst b lev han set liggende livløs
med et skudsaar i hovedet. E n kamm e ra t, d e r p røvede at redde
hans lig, m en m a a tte opgive det, tog hans riffe l, der v a r fa ld e t
ham lad t ud af haanden, og sendte dens indho ld mod fjen d e n
som en sidste hilsen fra den døde.1 D e n faldne v a r en ung
kand id a t, m an havde h a ft store fo rv e n tn in g e r til. K o rt fø r k r i
gen havde han e rh v e rv e t sig u n ive rs ite tets gu ldm ed alje fo r en
afhand ling om G u llands h istorie. Ingen , der ke n d te denne lid t
tilbageho ldende m and og havde læ rt a t væ rdsæ tte hans o ve r
legne videnskabelige m odenhed og hans oprig tige og redelige
natu r, tv iv le d e om, at han havde mod, men m an havde dog
m inds t a f a lt v e n te t sig af den noget tungsindige teolog, a t han
skulde udmæ rke sig som soldat. H an s død v a k te da ogsaa al
m inde lig beklagelse, og han b le v m in d e t i mange n ek ro lo ge r.2
D e n skønneste bau ta b lev dog sat ham i det m in d e s k rift, hans
fader, den h isto riske professor Caspar P a lu d a n iM iille r, senere
udgav.3
F le re indlæg i læsestuep ro toko llen viser, at alum nerne paa
Borchs ko lleg ium m indedes deres k am m e ra t m ed en bland ing af
sto lthed og vemod, og m an fa n d t det rig tig st at rejse ham et
syn lig t m inde paa ko llegiets grund. D e r b lev d e rfo r
4
. n ov em
ber
1864
nedsat en kom ité , der skulde o verve je m u lighederne
fo r a t opsætte en m indesten i ko llegiets have. Væ k ke rse lskab e t
stillede som den fø rste b id rag yd e r et stø rre beløb til raadighed,
og alum nerne v ilde saa fo rd ele de øvrige u d g ifte r b land t sig.
K om itéen fo relagde sine afgø relser fo r en generalforsam ling 8.
1
Ann. 1864; Caspar PaludaniM iiller:
Jens PaludaniMiiller. Et Minde
skrift,
Kbh. 1914.
2
En sæ rstilling blandt nekrologerne indtager stud.
mag. J. Langes
i
Nordisk
U
niversitets>Tidsskrift
10. aarg.
1
. h efte ved
sin smukke skildring af P.=M.s karaktér.
3
Se note
1
.