152 / 204
151
Je g v e d et y n d ig t lan d ,
en d s k ju lt i fre m tid s tåg e ,
en d g em t b a g læ n g slers s tra n d ;
m en én g an g sk in n e d so le n k la r
h e n o v e r N o rd e n s s tra n d e ;
S k æ rso m m e r sk ø n d et v a r.
Je g ser e t m æ g tig t lan d
a lt d a g e s u d a f tåg e n ,
a lt d æ m re frem p å s tra n d ;
en n y sk æ rso m m e r p å v o r jo rd
som h in i g am le d a g e :
e tt fo lk , e tt en ig t N o rd .
N å r d a i al sin g ian d s
d e t g am le N o r d fo ry n g e s
i k v a d o g v ik in g d a n s,
d e t d ra g e s s k a l til m in d e, h er
I b ra g te os e t v a rs e l
om v å re n , som er n æ r.
Skandinavismen var jo fast sammenvokset med den natio
nale følelse, den første slesvigske krig havde sty rket ved sin
ilddaab. Samfølelsen med brødrefolkene var en reaktion mod
det tryk, der sydfra pressede mod vor grænse, et ønske om at
samles med de aandsbeslægtede frænder til et værn mod de
i bund og grund unordiske kræfter, der truede nordisk om-
raade. Kollegiet havde, samme aar som studentermødet fandt
sted, indenfor sine egne mure oplevet modsætningen mellem
Dansk og Tysk.
I begyndelsen af 1862 havde det slesvig-holstenske blad
Altonaer Merkur
blandt andre tysksindede slesvigere, der fore
gaves at være udsat for forfølgelse fra den danske regerings
side, om talt en unavngiven teologisk kandidat, hvem man skulde
have forment ansættelse i Slesvig. En artikel i
Nordischer
Courier1
røbede, at det drejede sig om cand. theol.
J. C. J. Han
sen,
der var alumne paa Borchs kollegium.2 Dette gav
Berlingske
Tidende
anledning til at anstille nogle redaktionelle betragtnin
ger,3 idet b ladet undrede sig over, a t en mand, der var født i
i 18 6 2 n r. 57.
2
U d n . 4/n 18 5 7 .
3
10 . m a rts 186 2.