151 / 204
150
Fire kollegiedigtere udfoldede deres produktivitet ved stu
dentermødet. D et var Ludv. Wagner, hvis sang
Ve lkommen1
er baaret af øjeblikkets stemning og væsentlig indeholder sym
bolske naturbeskrivelser og mytologisk-historiske betragtninger,
der vel i det store og hele guteredes under festens stemnings
rus, men som — læst af en nøgtern læser 3/4 aarhundrede senere
— let kommer til at virke lidt udflydende. Den indeholder dog
ogsaa vellykkede strofer som f. eks. følgende:
E j v o k s e r p å fje ld e t d en b ru se n d e v in ,
m en g u ld i sit sk ø d d e t jo gem m er,
o g s ø lv e t, som v o r d e r til k lo k k e fin ,
så s jæ le n til lo v sa n g d en stem m er.
D e r lu re n h a m re s a f æ g te m alm ,
som re n se r lu fte n fo r tå g e k v a lm .
En tone, der sikkert har væ ret anslaaet mange gange ved de
skandinavistiske stævner i disse for Danmark saa kritiske aar,
klinger i følgende strofe af kantaten
Hilsen,2
underskrevet
n
+ s (Nutzhorn og Schrøder):
T h i d e t fo lk , som u fo rfæ rd e t
s to d m ed G u s t a v i k am p e n fo r frih e d og tro ,
o g m ed K a r le r g reb til sv æ rd e t
fo r a t h ø ste d en p ris, som p å v a le n m o n gro,
d e t fo lk v il h o ld e o rd
og m in d es, h v a d d e t sv o r,
d e t v il k o m m e til k am p im o d fje n d e rn e s m agt,
som d e t k om m e r
d en n e som m er
fo r a t s t y r k e d en n o rd isk e p a g t.
Smukkest er dog cand. theol.
M. S. Hestbæks3
sang
For
Norden,4
baaret som den er af skandinavismens idealistiske
frem tidshaab:
i
Borkens L y re
s.
86
ff.
2
Borkens L yre
s.
88
ff.
3
A l.
14/5
18 5 8 —
28/4
63.
4
Borkens L yre
s. 90 f.