148 / 204
147
fleste fester paa vækkerselskabets initiativ, men selskabet indbød
uden smaalighed ogsaa de alumner, der ikke var medlemmer,
til at deltage i dem mod en minimal betaling. Et referat af en
skovtur 8. juni 1859 viser lidt om, hvorledes stemningen var
ved en saadan f e s t:1
O n sd a g e n d e n
8
. Ju n i E ft. K l. 3 tiltr a a d te V æ k k e r s e ls k a b e t —
i F o rb in d e lse m ed et u s æ d v a n lig t s to rt A n t a l a f C o lle g ie ts ø v rig e
B e b o e re — p a a to fir s to le d e V o g n e en S k o v tu r.
Aagesen
2
v a r m ed .
M a n k jø r t e til
Klampenborg
og d ra k K a ffe , g ik i V a n d e t og fo r
ly s te d e sig o g d e t tils te d e v æ r e n d e P u b lic u m v e d L u re n s K la n g , m en
g jo r d e d en v e d se n e re L e d ig h e d e r n y ttig e E r fa r in g , a t K a p e rh e ste
e re tilb ø ie lig e til a t m is fo rs ta a e L u re n s v æ k k e n d e T o n e r. D e r e fte r
g ik T o u r e n o v e r
Fileværket, Rundforbi
og
Søllerød
— h v o r U d s ig te n
ia g tto g e s — til
N yholte Kro,
h v o r A fte n s b o r d e t v a r d æ k k e t, og
h v o r C h r. B ru u n s tø d te til S e ls k a b e t. D e n v e d d e to n y e E le m e n te r
fr e m b r a g te S tem n in g v a r i h ø i G r a d a n im e re t og g a v sig L u ft i en
R æ k k e S k a a lta le r , i h v ilk e (p a a en M a a d e , d er i R e g e le n m a a tte b e
te g n e s som lig e sa a a n stæ n d ig som u s k y ld ig ) d en fo r S e ls k a b e t sig
p a sse n d e A lv o r b la n d e d e s m ed V id d e ts K a a d h e d og S a lte ts S k a r p
h e d . — K l. llV a k a s te d e m an e t v e m o d ig t A fs k e d s b lik p a a d en a f
M a a n e n s b le g e S tr a a le r b e sk in n e d e S k o v og S ø , og k jø r te h jem .
E fter denne stille periode følger en i mange henseender be
væget tid for kollegiet. Kirkelige, nationale og skandinavistiske
begivenheder sæ tte r dybe spor i livet bag de graa mure, og
en række særprægede personligheder findes blandt dette aartis
alumner.
D et er især teologerne, der præger alumnelivet. Blandt disse
skal her nævnes
J. V. V. Topsø,3
der i sine unge aar var stæ rkt
paavirket af Søren Kierkegaard, men som senere sluttede sig til
den grundtvigske lejr. De grundtvigske teologer indtager i det
hele en frem skudt plads i kollegielivet. To af dem gik senere i
Chr. Müllers og Sofus Høgsbros fodspor og tog fra kollegiet
ud i højskolearbejdet. Det var
Ludv. Schrøder
,4 hvis navn blev
kny ttet til Rødding og Askov, og
Heinrich Nutbhorn,5
hvis livs
virke kom til a t ligge i Askov. En lidenskabelig beundrer af
1
V æ k k e r p r o t .
2
P o rtn e re n .
3
A l.
2a/s
18 6 0—29/io 63-
4
A l.
24
/n>
1860
—24/9
62.
3
Al. 24/io
1860—3/
9
62.
10
*