143 / 204
142
ham til at tage dette skridt. Han havde været temmelig inde
sluttet og tungsindig af væsen. Den sørgelige tildragelse gjorde
naturligvis et stæ rk t ind tryk paa kollegiets beboere. En af dem,
stud. med.
Wroblewski
,4 sov ikke paa kollegiet en hel uge, og
en anden, cand. theol. Fr.
Heise?
flyttede efter den første søvn
løse nat paa kollegiet ud til sin familie og vendte ikke mere
tilbage. Sibbern gav Wroblewski og især teologerne en meget
kraftig tilrettevisning, fordi de ikke bedre kunde se saadanne
tildragelser i øjnene, men alligevel vilde mange end ikke være
tilstede i kirken ved bisættelsen.3
Til trods for den festivitas, der hviler over denne periode,
maa man dog ikke tro, at hele borchianernes tilværelse gik
op i fester og skandinavistiske eller politiske kandestøberier.
Mange af aartiets alumner vand t sig siden et smukt viden
skabeligt navn og har uden tvivl trods den livlige selskabelig
hed ofret hovedparten af deres tid paa studierne under kollegie-
opholdet. En ganske god karakteristik giver sikkert cand. theol.
C.
J. H.
Fog,4 naar han i en af sine viser,5 til en fest 26. decem
ber 1849, med en hentydning til bygningens daværende sørge
lige udseende, skildrer kollegiet saaledes:
M e n d en n e B o rc h er jo en h æ slig G a a r d ,
B rø s tfæ ld ig er d en s y d r e S id e ;
D o g h v is m an til d e t In d re d e r a f n a a e r,
S t r a x a n d e t d a m an fa a e r a t v id e ;
T h i d a er d en en ra r og v e n lig B o ,
H v o r m an k a n fa a fo rn ø d e n L æ s e r o ;
r I R ø g og D am p
O g a a n d lig K am p
M a n d e r sin h ele R ig d o m h e n ter.
V ar 40’erne den bevægede periode, hvor dønningerne fra
omverdenens bølgegang ogsaa sporedes i kollegiets lille verden,
og hvor enkelte alumner formaaede at sæ tte deres præg paa
livet i den ærværdige bygning, saa kendetegnes 50’erne til gen
i A l. V i 18 4 6— V i 5 1 .
2
A l. Ve 1 8 4 3 - 2 4/u 46.
3
S o fu s H ø g s b ro s
d a g b o g .
4
A l. i'e 18 4 9 - 2 1/ ! 5 1 .
5
I k o lle g ie ts a r k iv .