138 / 204
137
O g M ü lle r h a n fik v e d S k o le n en P la d s :
Ihr Nordalbinger! versteht Ihr das
/
Versteht Ihr’s elleve Hundrede!
K o m n u, I T y d s k e r e , om I tø r,
T h i M ü lle r J e r æ d e r fo ru d e n Sm ø r,
O m I s a a e r e lle v e H u n d red e.
A f G ü lic h la v e r h a n F rik a sse e ,
A f T id e m a n n la v e r h an A a l i G e le e
T il a lle e lle v e H u n d re d e .
S a a d ra g d a, M ü lle r, til R ø d d in g B y ,
V o r t H u r r a s k a l stig e til h ø ie n S k y
T i l T r o d s fo r d e e lle v e H u n d red e.
D et var ikke blot Chr. Müller, der havde interesse for den
slesvigske sag. Alumnerne fulgte udviklingen i Sønderjylland
med spændt opmærksomhed og om fattede med levende sympati
den slesvigske forening, der energisk kæmpede for danskhedens
sag, og som havde fremskaffet midlerne til oprettelsen af Rød
ding højskole. Vækkerselskabet opgav saaledes 1847 sin aar-
lige skovtur og sendte i stedet vækkerkassens indhold til den
slesvigske forening tillige med et bidrag fra hvert af medlem
merne.1 Da det 1848 blev nødvendigt for Danmark at forsvare
sin sag med vaaben, var der blandt de akademikere, der meldte
sig som frivillige til hæren, fire borchianere, nemlig cand. theol.
M. G. G. Steensirup
,2 stud. philol.
Otto Fibiger
,3 cand. theol.
Chr. Vaupell
4 og cand. theol.
Aug. Ussing.5
Steenstrup havde
gennemgaaet central- og kommandoskolen og var derfor blevet
udnævnt til lø jtnan t i reserven. E fter at have deltaget i rekrut
skolen afgik han til armeen i juni maaned. Vaupell blev saaret
ved Dannevirke og mistede som følge af saaret sin venstre
arm, hvorfor han m aatte tilbringe sommeren paa lazarettet i
Gottorp. Fibiger og Ussing deltog begge i slaget ved Sundeved,
men m aatte paa grund af deres helbredstilstand vende tilbage
til København, hvor de a tte r rykkede ind paa kollegiet.6 A t
1
V æ k k e r p r o t .
2
. se p t. 18 4 7.
2
A l.
18 4 7— « /w 48.
6
A l.
22
/i
2
18 4 7— ap r. 5 2 .
4
A i. 23/2 18 4 8— 26/2 5 3.
5
A l. w/s 18 4 8— u/a 5 1 .
6
A n n . 1848.