136 / 204
135
etablissement. Visen, der af en eller anden grund ikke er op
taget i
Borkens Lyre,
behandler muntert det almindelige sam
taleemne b landt byens borgere, at det var lykkedes Georg
C arstensen at faa adgang til de ellers urørlige fæstningsomraa-
der. Man sagde, at han havde fortalt Christian VIII, at køben
havnerne af kedsomhed fangede politiske griller. Hvis han fik
lov at fornøje dem, vilde de snart glemme baade
Corsaren
og
Fædrelandet.
Hvordan nu end resultatet blev naaet, var folk
i alt fald glade for det, og visen gav den almindelige stemning
udtryk i ordene:
E t H u rra fo r E n tre p re n ø re n !
G u d g læ d e h a n s k lø g tig e K r o p ;
H a n fik sgu d o g G o u v e rn ø re n
T il a t lu k k e B a stio n e n op.
Ogsaa udenfor kollegiet deltog alumnerne i tidens alminde
lige studenterliv. Saaledes var Adolph Steen en skattet k raft
ved komedieopførelserne i Studenterforeningen, hvor han iøv-
rigt var ledende senior 1843. Ogsaa aaret 1848 kunde opvise
en borchianer som ledende senior, nemlig lic. theol.
J. F. G.
Steenberg
4 En frem trædende rolle i Studenterforeningen spil
lede ogsaa cand. theol. C.
Brix,2
der ihærdigt agiterede for, at
foreningen skulde følge en skandinavistisk kurs. Han var lige
ledes en af de mest aktive deltagere i de forhandlinger, der
blev ført 1844, da spørgsmaalet om en union mellem Studenter
foreningen og Academicum blev bragt paa bane.
Studenterlivet var imidlertid mere end fester og lystige viser.
Samtidig med at de politiske frihedsrørelser kulminerede i
40’erne, vakte Schleswig-Holsteinianismen det danske folk til
national selvbesindelse, og skandinavismen voksede sig stærk.
D et var jo især akademikerne, der var den nye tids ordførere,
og studenterlivet prægedes stæ rk t deraf. Berørtes Borchs kol
legium, som vi har set, end ikke um iddelbart saa stæ rk t af
nationalliberalismens politiske røre, saa greb den nationale væk
kelse og skandinavismen saa meget stærkere ind i kollegie-
i A l.
22/2
18 4 7 - j u l i 49.
2 A l. Vio 1 8 4 6 - 3 1 /
io
5 1 .