135 / 204
134
hen tet fra Hagens
Kaffesang i Borkens Have.1
Visen udmaler
den dejlige nordsjæ llandske foraarsnatur og skildrer, hvorledes
borgerne i tæ tte stimer søger bort fra byen for at vederkvæges
dels af naturskønheden, dels af sangerindernes kvidren paa
Dyrehavsbakken.
I S ø n d a g s k læ d e r v a n d re r nu
H v e r M a n d m ed sin M a n d in d e ;
O g en e je g o g D u og D u
B lie r sid d e n d e h e rin d e.
K a n m an i O le s U r te g a a rd
M a a s k e e ei n y d e S jæ lla n d s V a a r ?
H v a d v æ d d e s !
D e t g a a r an , d et g a a r an , d et g aa r y p p e r lig t an.
D e F u g le sm a a i D u r og M o ll
V o r S a n g a c c o m p a g n e re r,
M e n s L in d e n som en P a ra s o l
M o d S o le n os g a rd e re r.
E r h e r ei r a r t ? J o d e t er v is t!
H e r m a a m an b liv e O p tim ist
O g ju b le :
J u g ljo , ju d ljo o. s. v.
Im en s v i u d en la n g P ro c e s
D e n æ d le K a ff e d rik k e r,
H isth e n n e B o rk e n s H e rc u le s
. S a a v e n lig t til os n ik k e r.
S a a la d os n y d e d a p a a K r a ft
D e b ru n e K a ffe b ø n n e r s S a ft,
O g s y n g e :
L a la la o. s. v .
Disse viser var naturligvis digtet for borchianerne alene og
levede kun indenfor kollegiets mure. I et bestem t tilfælde vandt
im idlertid en vise, som ogsaa var blevet til paa Borchs kol
legium, stor popularitet blandt københavnerne. Det drejer sig
om den i hine dage saa bekendte
Tivolivise,
som var fo rfattet
af Faber, Hagen og Steen i forening i anledning af, at alum
nerne i sommeren 1843 aflagde et besøg i det nyoprettede
1
B o rk en s L y re
s. 47 ff.