137 / 204
136
livet, og flere af alumnerne fik lejlighed til at vise, at de kunde
ofre mer end begejstrede ord for de idealer, de var grebet af.
I maj maaned 1844 aflagde Laurids Skau flere besøg paa kol
legiet. Sofus Høgsbro, der oplyser dette i sin dagbog,1 vidste
paa dette tidspunkt in tet om aarsagen dertil, men det viste sig
efter nogle maaneders forløb, at hensigten med besøgene var
at hverve cand. theol.
Christian Müller2
til lærer ved den ny
stiftede Højskole i Rødding, der skulde værne om danskheden
i det ombejlede Sønderjylland. Afskeden med Müller blev fejret
ved en fest paa kollegiet 2. oktober, og en kantate blev af
sunget til ære for ham og J. L. Ussing, der samtidig forlod
kollegiet.3 I denne kantate, der er undertegnet med pseudony
met Habakuk (vistnok Hagen), spores tydeligt studenternes
optimistiske syn paa den slesvig-holstenske bevægelses virksom
hed. Først skildres den tyske agitation:
I S le s v ig er d er et sv æ rt S ta a h e i,
O h ø r, o h ø r, h v o r d et d u n d re d e ;
F o r T y d s k e r n e b rø le som H o rn e q u æ g ,
S om h e le e lle v e H u n d re d e !
O h ø r, o h ø r, h v o r d et d u n d red e.
Efter en omtale af Gülich, Beseler og Tidemann hedder det
videre:
M e n tro r I, a t H o lg e r D a n sk e h a n so v ,
N e i h ø r, o h ø r, h v o r h an d u n d re r!
O g d et v a r L o re n z e n , H a n s N is s o n og S k a u ,
D e k jæ m p e som e lle v e H u n d re d e .
P a a S k am lin g d e h eise D a n n e b ro g ,
» K om , h v o som v il fo rh a a n e v o r t S p ro g ,
K o m a lle e lle v e H u n d re d e !«
M e d d em fo re n e d sig P a s to r S c h ø le r,
P a a B o rk e n d e h e n ted e C h r is tia n M ü lle r
S a a g o d som e lle v e H u n d re d e .
E n S k o le b le v b y g t fo r d a n sk e M æ n d ,
O g e lle v e s tra x sig m e ld te til d en ,
M e n ik k e e lle v e H u n d re d e .
1
I R ig s a r k iv e t.
2
A l. 30/j 1 8 4 1 - o k t . 44.
3
Borkens L y re
s. 50 ff.