132 / 204
131
So m tæ n d e r F la m m e k ild e n ?
T r a k t e r e r I m ed G læ d e n s B lu s
O g A a n d e n s F y r og F lam m e,
G ie ’r je g m in S a n g til F id ib u s,
D e t er sa a g u d e t Sam m e.
Der var mange ting at besynge paa Borchen i 40’erne, og
de blev besunget, saa vidt det stod i Fabers og Hagens magt.
Snart blev en kæ r medalumne forlovet, snart blev en viden
skabelig hæder en af borchianerne til del, og straks stemtes
lyren. Men gennem alle viserne toner stadig et bestem t motiv,
lovprisningen af
samlivet
— faa ord er mere anvendt i viserne.
^
Med en blanding af vemod og skæmt synger Faber og Hagen
i forening en samlivselskernes højsang i en
Stor Fest-Cantate,
da vennekredsen i oktober 1843 paa een gang maatte sige
farvel til Kragh, Silfverberg, Steen og W ieh e :1
F a r v e l, I e lsk v æ rd ig e B ø ste r!
I B la d e , d e r sa d p a a d en G re e n ,
S o m g rø n n e s p a a » S am liv e t« s K y s te r ,
0 S ilfv e r b e r g , W ie h e , K ra g h , S te e n !!!!
I afskedens øjeblik mindes alumnerne de bortdragendes her
lige egenskaber og kvæder dem en hymne. Med lune og humør
tolker her Faber alumnernes og vækkerselskabets følelser i sin
Vise om Adolph Steen:
A d o lp h S te e n i B a rn d o m sa ld e r
F lo ld t k u n a f M a th e m a tik .
D e t som m an A lg é b r a k a ld e r
1 h am som et S m ø rre b rø d gik,
A + B = C + D
V a r h a n s stø rste F o rn ø ie lse .
D e r fo r b le v h an o g sa a d u elig ,
( A l d en S tu n d h an ei v a r d um ),
D e r fo r fik h an o g sa a B o lig
H e r p a a B o rc h s C o lleg iu m .
» S a m liv « og M a th e m a tik
Iv r ig D y r k e r i h am fik .
1
B o rk e n s L y r e
s. 33 ff.
9*