129
Kollegiedigtningen stod i 40’eme i sit fejreste flor. D et vil
være naturligt her a t standse lidt ved den samling, hvorfra vi
kender det meste af visedigtningen indtil 1883, den tidligere
allerede et par gange citerede
Bovkens Lyre.
Denne samling
har en lang historie, der begynder i 40’erne, da alumnerne be
sluttede at udgive, hvad der fandtes tilgængeligt af det, der
var frembragt i poetisk form paa eller om Borchs kollegium.
Man fik ogsaa samlet et sto rt materiale, hvoraf størstedelen
— vel ogsaa det mest værdifulde — udgjordes af den samtidige
kollegiedigtning, især Fabers og Hagens viser. A f en eller anden
grund blev der im idlertid ikke tryk t mere end 2 ark, medens
resten kun forelaa i afskrift, og der blev i lang tid in tet videre
foretaget med hensyn til samlingen. Det skete imidlertid nu
og da, at viserne blev læst af borchianere, der fik lejlighed til
at se de to sjældne ark, og de vakte naturligvis store interesse.
Saaledes tog kollegiets inspektor cand. theol.
E. C. N. Barfoed
1876 en afskrift af en af viserne (Fabers
Vise om Adolph Steen
)
og lagde den i kollegiets arkiv sammen med en fortegnelse
over de bedste af viserne. Fem aar senere, i aaret 1881, vaktes
alumnernes interesse for samlingen atter, da den daværende
inspektor cand. philol.
N. C. A. Pedersen
af professor Steen
ikke blot fik de tryk te ark, men ogsaa det øvrige materiale til
hele den i sin tid paatænkte samling til laans. Da man fandt
det ønskeligt, at kollegiet ejede et eksemplar af viserne, gik
alumnerne efter inspektors opfordring i gang med at afskrive
det hele.1 U nder arbejdet dermed opstod imidlertid den tanke,
at samlingen burde føres å jour og udgives, og dette arbejde
blev da ogsaa ud ført i det følgende par aar. Det var næppe
alene daværende og forhenværende alumner, der glædede sig
til, at en ny og større
Borkens Lyre
skulde se dagens lys. Den
gamle ufuldendte samling var kendt og hø jt vurderet af enkelte
litteræ re skønaander. O tto Borchsenius havde f. eks. 1878 be
tegnet den som »en litteræ r Sjeldenhed, som nok kan faa en
Samlers Tænder til at løbe i Vand.« 2 Den nye samling udkom
da i smukt udstyr try k t som manuskript i 200 eksemplarer i
begyndelsen af 1883. Den afsluttedes med en kantate, hvori
1
In d l. a f N . P e d e rse n i læ se stu e p ro t. 5/s 18 8 1.
2
Fra Fyrrerne
I s. 13 0 .
Borchs kollegium.
9




