Previous Page  130 / 204 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 130 / 204 Next Page
Page Background

129

Kollegiedigtningen stod i 40’eme i sit fejreste flor. D et vil

være naturligt her a t standse lidt ved den samling, hvorfra vi

kender det meste af visedigtningen indtil 1883, den tidligere

allerede et par gange citerede

Bovkens Lyre.

Denne samling

har en lang historie, der begynder i 40’erne, da alumnerne be­

sluttede at udgive, hvad der fandtes tilgængeligt af det, der

var frembragt i poetisk form paa eller om Borchs kollegium.

Man fik ogsaa samlet et sto rt materiale, hvoraf størstedelen

— vel ogsaa det mest værdifulde — udgjordes af den samtidige

kollegiedigtning, især Fabers og Hagens viser. A f en eller anden

grund blev der im idlertid ikke tryk t mere end 2 ark, medens

resten kun forelaa i afskrift, og der blev i lang tid in tet videre

foretaget med hensyn til samlingen. Det skete imidlertid nu

og da, at viserne blev læst af borchianere, der fik lejlighed til

at se de to sjældne ark, og de vakte naturligvis store interesse.

Saaledes tog kollegiets inspektor cand. theol.

E. C. N. Barfoed

1876 en afskrift af en af viserne (Fabers

Vise om Adolph Steen

)

og lagde den i kollegiets arkiv sammen med en fortegnelse

over de bedste af viserne. Fem aar senere, i aaret 1881, vaktes

alumnernes interesse for samlingen atter, da den daværende

inspektor cand. philol.

N. C. A. Pedersen

af professor Steen

ikke blot fik de tryk te ark, men ogsaa det øvrige materiale til

hele den i sin tid paatænkte samling til laans. Da man fandt

det ønskeligt, at kollegiet ejede et eksemplar af viserne, gik

alumnerne efter inspektors opfordring i gang med at afskrive

det hele.1 U nder arbejdet dermed opstod imidlertid den tanke,

at samlingen burde føres å jour og udgives, og dette arbejde

blev da ogsaa ud ført i det følgende par aar. Det var næppe

alene daværende og forhenværende alumner, der glædede sig

til, at en ny og større

Borkens Lyre

skulde se dagens lys. Den

gamle ufuldendte samling var kendt og hø jt vurderet af enkelte

litteræ re skønaander. O tto Borchsenius havde f. eks. 1878 be­

tegnet den som »en litteræ r Sjeldenhed, som nok kan faa en

Samlers Tænder til at løbe i Vand.« 2 Den nye samling udkom

da i smukt udstyr try k t som manuskript i 200 eksemplarer i

begyndelsen af 1883. Den afsluttedes med en kantate, hvori

1

In d l. a f N . P e d e rse n i læ se stu e p ro t. 5/s 18 8 1.

2

Fra Fyrrerne

I s. 13 0 .

Borchs kollegium.

9