193
N u D ruen i G lasset funkler,
H øjt toner vort jublende Kor,
Slet intet vor G læde fordunkler,
Paa Borken paany vi jo bor.
E t ihæ rd ig t arb e jd e b lev nu g jo rt fo r at faa de nye fo rh o ld
u d n y tte t paa den bedst tænkelige maade. D e t, som satte sig
varigst spor, v a r bestræbelserne fo r at skabe et godt alumne
b ib lio tek , der skulde bestaa af en saa fy ld ig sam ling som mulig
af væ rk e r a f og om borchianere. T a k k e t væ re den store in
teresse, tan ken m ød te hos fo rhenvæ rende alumner, der sendte
baade pengegaver og eksem p larer a f deres væ rker, b lev der
v irk e lig lag t en god grund til b ib lio tek e t, og kron en b lev sat
paa væ rket
1916
, da den in itia tiv rig e inspekto r cand. theol.
Jens Nørregaard
1 fik in d re tte t de nuvæ rende b ib lio tek s
væ relser.2
I ko llegiets adm in is tra tio n fa n d t der iø v rig t i de nærmeste
aar e fte r om bygningen store fo ran d ring e r sted, der i høj grad
b id rog til a t skabe endnu mere ideelle fo rh o ld fo r indvaanerne
i »H r. O les U rteg a a rd « . A f de alumner, der siden h a r boet paa
Borchen, h a r mange allerede ka ste t glans over deres gamle
kollegiums navn.
i A l.
1/2
1914-3/4 19.
2 Ann. 1916.
Borchs kollegium.
13




