72 / 204
71
historie naaet til slutningen af den periode, der skal skildres i
dette skrift. De kommende aars udvikling er an tydet i den oven
for omtalte betænkning af 22. ju li 19 11 , hvis forslag kom til at
bestemme retningslinierne. Den tanke, at kollegiet økonom isk
skulde kunne bære sig selv, er nu defin itivt opgivet. Selv om
kapitalen stad ig vok ser paa grund af, at tilvækstkapitalens renter
indlemmes i hovedkapitalen (formuen va r 19 12 vokset til
101648,97 kr. + 874 kr. paa bikontoen), har denne vækst slet
ikke kunnet holde trit med de stadig voksende priser og de
krav, den forbedrede levestandard stiller. Ole Borch vilde fo r
modentlig have følt en vis forstemthed, hvis han havde vidst,
at hans gave engang skulde blive utilstrækkelig til at give 16
alumner gode studievilkaar, men alt er ubarmhjertigt under
givet tidernes om skiftelser, og danske akadem ikeres gæld til Ole
Borch er ikke blevet mindre af den grund. Væ rdien af et kollegie-
ophold kan ikke maales i kroner og øre.
T il slut nogle oplysn inger om kollegiets legater. Schous legat
og dettes historie indtil 18 5 1 er omtalt i det foregaaende.1 A f
de til forrentning hensatte 1000 rd. skulde hvert aar renten af
200 rd. lægges til legatets hovedkapital, medens renten af de
800 rd. skulde udbetales til to alumner. N a a r oplæggene var
vokset til 400 rd., skulde renten af denne sum udbetales som en
ny stipendieportion og opsparingen til endnu en ny portion paa
begyndes. Ren ten fo r aaret 1824 b lev lagt til kapitalen, og først
1825 blev de to første portioner udbetalt til alumnerne Velschou
og F. C. Olsen, der hver fik 71/2 rd.2 Da adm inistrationsgebyret
1853 blev nedsat til det halve, steg portionerne til 7 rd. 4 $ 8 /?
pr. termin,2 men 1875 b lev portionerne sat til 15,50 kr. pr. ter
min, og med dette beløb er stipendiet siden stadig blevet ud
betalt. Fra 1863 uddeltes en 3. portion, fra 1879 en 4. og fra 1907
en 5. Konsistorium afg jo rde oprindelig efter eforens indstilling,
hvem der skulde have portionerne. Paa given foranledning med
deler konsistorium eforen, at det ikke er nogen selvfølge, at æld
ste alumne har ret til legatet.4 I anledning af en forespørgsel fra
eforen meddeler konsistorium , at der intet er til hinder for, at
1 Se s. 50.
2
skr.
fra konsist, til H u rtigk arl 1. okt. 1825.
3
Se
s. 40.
4 A ct. consist. 22. jun i 1831, nr. 584.