74 / 204
III
K O L L E G IE T S A D M IN IS T R A T IO N
A
lumnepladserne paa Borchs kollegium var lige siden ko lle
g i e t s oprettelse meget eftertragtede, og ikke m indst va r
dette tilfæ ldet efter den tredie bygnings opførelse. Foruden de
gode boligforhold bidrog ogsaa kollegiets store traditioner til at
gøre opholdet indenfor dets mure atraaværdigt. I en tid, hvor
den danske akadem ikerstand ikke blot blev sig sin mission, men
ogsaa sin fortids ærefulde m inder bevidst, kunde tanken om at
blive alumne paa Borchs kollegium nok faa en ung akadem ikers
hjerte til at banke. Gennem næsten halvandet aarhundrede
havde kollegiet huset mange, hvis navne senere fik en smuk
plads i deres lands historie. Kollegiets fortid forpligtede, og
man bestræbte sig da ogsaa efter genoprettelsen paa at skaffe
det nye alumner, der kunde træde væ rdigt i de gamles fodspor.
I fundatsen havde Ole Borch bestemt, at kollegiet skulde
gives »til sexten fattige, gud frygtige og lærde Studiosos«.1 K ra
vet om fattigdom lader sig jo desværre altfor let opfylde, naar
der er tale om studerende og unge kandidater, saa i den hen
seende har udvæ lgelsen aldrig væ ret vanskelig. Hvorledes man
stillede sig til k ravet om gudfrygtighed, der naturligvis er noget
vanskeligere at bedømme, skal senere undersøges. Konsistoriums
behandling af ansøgningerne viser imidlertid, at hensynet til an
søgernes »lærdom« har spillet langt den største rolle. Fundatsen
kræver, at ingen maa indskrives, som ikke »haver holt sig vel
in Exam ine Philosophico«.2 Denne bestemmelse fortolkes saa-
ledes, at den student, der søger alumneplads, skal have opnaaet
karakteren laud. til »anden eksamen«, den filologisk-filosofiske
prøve, enhver studerende maatte underkaste sig, før han kunde
1
N orvin s. 288.
2 Ibd. s. .291.