100 / 193
92
med Vaisenhuset, „efterdi dettes Pigebørn vare i den
kritiske Alder, og Seminaristerne i den fyrig e A ld e r“ .
A f disse Grunde afgave Curatorerne den Erklæring,,
at Vaisenhuset Intet burde betale a f de til dets Ind
rettelse paa B laagaard gjorte Bekostninger, uden
hvad det kom til at eie, f. E x . Inventariet, men at
det iøvrigt maatte betragtes som boende til Le ie ,
hvorfor det vilde være rede til at betale denne, men
derimod ikke kunde indlade sig paa at betale Ind
retningen paa en Eiendom, der ikke tilhørte det,
saa meget mindre, som man ikke var bleven spurgt
ved disse foretagne Indretninger. Denne Opfattelse
tiltraadtes a f Vaisenhusets juridiske Consulent,
Secretair H o f t v e d , der endogsaa raadede til at lade
det komme til Proces, hvilken det da b lev Ren te
kammerets Sag at anlægge. En saadan Yderlighed
blev dog undgaaet, idet Cancelliets Præsident B r a n d t ,
Præses i Directionen, først vilde tale med R e v e n t -
l o w , inden noget B re v a f ovennævnte Indhold afgik.
Denne Meningsforskjel ndjevnedes omsider 1804, da
en a f Kongen i den Anledning .nedsat Commission,
bestaaende a f 2 Medlemmer a f E inantscollegiet og
2 a f Cancelliet, nedlagde Betænkning for Kongen,
hvorefter denne resolverede, at han a f særdeles K g l.
Naade vilde frie Stiftelsen for at betale de udlagte
8,072 Rd. 75 Sk., mod at den betalte det bekostede
Inventarium, samt i aarlig L eie a f B laagaard 500
Rd., tilsammen 2,985 Rd. 32 Sk.
Men nogle A ar i Forveien var Vaisenhuset paa
B laagaard blevet opløst.
Da dets Underbalance,
navn lig ved Trykkeriets og Apothekets betydelige
Form indskelse i Indtægt, der før Branden for hiint
aarlig havde beløbet sig til c. 2,000 Rd. og for dette
til 1,000 Rd., hvert A ar tiltog og 1798 havde naaet