91
med at falde, „paa det at ingen skulde ende persi-
flagen over Yaisenhuset endog dermed, at Stiftelsen,
som desuden havde gjort det Alm indelige i deres
Tanker Skade nok, tilsidst havde foraarsaget enkeltes
eller fléres legem lige U ly k k e 4*.
Det var dog ikke blot Trykkeriet, som Vaisenhusets
Direction paatænkte opført paa det forrige Sted, men
ogsaa selve Stiftelsen med alle dens tilhørende Rum, i
hvilken Anledning den 1796 til Cancelliet indsendte
en Beregn ing paa 42,720 Rd., for hvilken Sum en
toetages B ygn in g foresloges opført i Stedet for den
afbrændte, der havde havt 3 E tager. Dette Forslag
mødte Modstand hos Finantscollegiet, der forskudsviis
havde bekostet Vaisenhusets Indretning paa B laa-
gaard og overdraget samme til Professor M e y n .
Udgifterne hertil havde beløbet sig til c. 8,100 Rd.,
hvilke Finantscollegiet krævede sig godtgjorte a f
"Vaisenhuset og i saa Henseende støttede sig paa en
derom given K g l. Resolution, hvorhos Collegiets
Præses R e v e n t l o w med Iv e r interesserede sig for,
at Vaisenhuset skulde forblive og indrette sig paa
B laagaard og forenes med dettes Seminarium. Over
for disse Bestræbelser gjorde Directionen 1797 gjæl-
dende, at Opholdet paa B laagaard fra først a f kun
havde været en Nødhjælp, som Vaisenhuuspræsten
B i r c h havde udvirket, og at det ingensinde havde
været Øiemedet at give denne blot midlertidige F o r
anstaltning en blivende Charakteer. Thi deels laa
B laagaard saa langt borte, at man der ikke kunde
anlægge noget Apothek eller en Boglade med Ud
sigt til Søgning, deels vare Bygn ingerne saa spredte,
at Slud og Træk derude stedse havde fri Passage,
og endelig maatte det, hvad G u de bemærkede, have
sine store Betænkeligheder, at forene Seminariet