128 / 193
1 2 0
dring, at Vaisenlrasets Fundats var skreven med.
Hensyn til dette Princip, og at det var Stifterens-
Y illie , at Yaisenhuset skulde være ordnet paa denne
Maadeu. Derimod udtalte den constituerede Inspec
teur, Fuldmægtig A . Møller, sig afgjort mod Fo r
slaget, som han antog vilde være til stor Skade for
Stiftelsen.
Ogsaa Cancellipræsident K aa s yttrede
sig med megen Bestemthed mod (fef fremkomne
Fo rslag :
E n saa total Forandring, som den, der oinven-
tileredes, vilde, efter hans Formening, fra mere end
een Synspunct betragtet være betænkelig at fore
tage — og eengang indført, b lev ethvert T ilbage
skridt yderst vanskeligt, ja ofte fordærveligt. Der
var sagt og skrevet, efter Yaisenhusets Brand i
Aaret 1795, saa meget for og imod Børnenes Gjen-
optagelse i en Pleieanstalt, at det vilde være interes
sant, nu, da Quæstionen atter fremsattes, at tage
det alt under Overveielse ; — saavidt han mindedes,_
vare Grundene for Børns bedre physiske Opdragelse,
uden for et eget dertil udseet Huus, overveiende. 30
A a r vare henrundne, uden at denne Quæstion igjen
var fremstaaet, eller at der hidtil deraf var sporet
nogen Ulempe.
De Spørgsmaal, der maatte komme i B e tragt
ning, vare vigtige og vanskelige at besvare:
1) Spørgsmaalet, om Stiftelsens finantsielle
Status tillod Udførelsen.
2) Maatte Børnenes Y e l og Uddannelse for
deres fremtidige Bestemmelse, komme i Betragtning,.
og det Spørgsmaal overveies : om det b lev muligt i
en Stiftelse at sørge saavel for et stort An tal Børns
physiske og moralske Dannelse, som det kunde skee
med det enkelte, under Forældres, Frænders eller