124 / 193
116
i Skolen efterhaanden skulde indgaae og omdannes
til Yaisepladser.
Samme A a r blev Skolen udvidet
til 3 Classer, hvorfor den store Brengeclasse paa
1ste Sal til Gaarden blev afdeelt med et Bræde-
skillerum, der kunde tages ned. 1820 blev et Barn,
hvis Foræ ldre levede, men vare separerede, foreløbig
understøttet a f Charitéskolens Fond, men maatte
ikke optages i Stiftelsen, førend en a f Forældrene
var død. 1822 opgaves An tallet at være 64Y a isen -
børn, foruden 16, der nøde 24 Rd. til Skoleløn.
I hvor høi Grad man vidste at lempe Fundatsen
efter Omstændighederne, fremgik, da der 1823 gaves
en Figu ran t (ved det K g l. Theater), der sad med en
stor Børneflok i smaa K aar, Tilladelse til at lade en
Ba tte r gaae i Vaisenliusets Skole og erholde aarlig
24 Rd. a f Charitéskolens F on d ; og da Budet Kolbe
døde 1825, toges hans Bø ttre fra Moderen og an
bragtes som Vaiser hos Pleieforældre.
P aa samme
Maade foreslog B irecteu r Etatsraad Hammerich
1828 en Enkes B a rn til Y aise, og naar Stemann
modsatte sig dette Forslag, skete det ikke for Prin-
cipets Skyld , men fordi andre Børn paa L isten vare
mere trængende. Y ed denne ufundatsmæssige Op
tagelse a f Børn som Y a ise r b liver det forklarligt, at
man gjentagne Gange udtalte sig for Berettigelsen
til at kunne udvise en Yaise, Noget, hvorved S tif
telsen for Ø ieblikket nærer Betænkelighed. Mere
fundatsmæssigt var det, naar der 18 3 1 efter indgi
ven Ansøgning bevilgedes 20 Rd. aarlig til et for
ældreløst Huusmandsbarn i Mehrn ved Præstø.
Benne B e v illing fremkaldte et nyt Andragende fra
Præstø Amt om Understøttelse til 2 Børn, og der
b lev i den Anledning samme A a r truffet Bestem
melse om Understøttelse til 4 Brenge og 4 P iger i