136 / 472
@n gammel føerreS ©rinbringcr.
131
og .<pooebet bar bebæffet meb en brebfftjgget ffinncnbc £at. Ser Oar
noget meget ©irligt i l)an§ 3)bre, itben at ber bar noget ©øgt. Sa
jeg beb f)an§ SSemærfning fom ©bar paa mit Ubraab faae tit ©iben,
mobteS bore ©ine, og Ijan f)itfte beb at tage tit patten.
„Unbfftylb, min §erre," fagbe ben gremntebe, „min
33
emærf=
ning bar tigefaa ubitfaartig font ben, Se fetb gjorbe, og jeg tjaaber,
at Se ilfe tager mig min grifyeb ilbe op."
„Paa ingen Sftaabe," fbarebe jeg; „fom bet laber til, nærer
Se tigefaa ftor ©tjmpatlji fom jeg for ben gamle ft’ongc, font ftaaer
ber, og bel ogfaa for ben prægtige <!pabe."
„Set t)ar Se fnlbfommen Net i, og ntaaffe mere enb be Stiler*
flefte. 90?en bet fjar fin §iftorie. Seg maa fige Sem ganffe op*
rigtigt, at benne©tympatfji for gamle greberif, f)bor ftor ben enb altib
f)ar bæret l)oS mig, og bet af gtylbige ©runbe, er tiltaget, netop forbi
bet jo t)ører meb til Siben at nebfætte Ijant og f>an§ ©jerninger.
$eg er en sD?anb af ben gamle ©fole, og Ijborbel jeg paa ingen
9JÉaabe nnberburberer be gremffribt, font SibenS Drao fjabe mebført,
faa finber jeg bog, at ber beb benne fjaftige og næften tjæåblæfenbe
Ubbifling er beb ©iben af mange ©ober fomntet SNeget frem, font
næften laber mig ønffe ben Sib tilbage, man nu er faa billig til at
rtynfe Næfen ab. Sog, jeg er fontmen tnb paa et kapitel, ber er
min foage ©ibe, og font jeg berfor fjctler iffe bil bbæle oibere beb.
Stfteb ^enftjn til bet anbet Punft, §aben, ffal jeg fun fige, at bet er
mit $nblingåopl)ølbfteb. $eg boer ogfaa i Nært»eben og forfommer
næften atbrig nogen SNorgenftunb at gjøre en Nttnbaf fjer. Seg fjar
altib f)otbt af at færbeå ube i bet grie, i goraaret ligefont at fjolbe
£>ic nteb, ^borban alt ubfolber fig, Sræer og Slontfter, ont ©ommeren,
f)borban alt trioeS, og ont ©fteraaret, Ijborban alt efterljaanben, men
bog paa en tjttbig og tiltalenbe Sftaabe gaaer ben alminbelige Øpløé*
ning intøbe. 9ftert jeg trætter Sent biftnof nteb min ©ttaf . . . "
„paa ingen 3)?aabe, bet interegferer mig færbcleg. Seg bil
bebe Sem at fortfætte. Se talte ont, at Sereg ,£cngibenf)cb for ben
gantle ®ouge fjar fin egen ^iftorie. .Ipbig — "
„Sla, jeg forftaaer, ben bil Se gjerne Ijøre. Se ffal faae ben.
3
>eg beeb iffe, fjbori bet ligger, men jeg troer, at naar ntan blioer