140 / 472
Seg maattc fortælle og atter fortælle, fjøab ber Oar foregaaet
mellem mig og ben fjære Stonge, og fjanå Søfte om, at Oi ffutbe
fjøre fra fjant, gat) naturfigøté Slnlebning til mange gormobninger.
©er gif flere ©age, og oi troebe næften, at Segiøenfjeben ilfe oilbe
JaOe nogenfomfjefft gølge, og at kongen, fom Ijanbc faa meget
Sfnbet og Sigtigere at tage Sare paa, fjaobe forglemt o§. Sften paa
en ffjon ©ag inbfanbt ber fig fjo» o§ en fframmereret Safai meb
Drbre om, at gaber og jeg ben næfte ©ag til en beftemt ©ib ffulbe
inbftnbe
08
paa greberiféberg ©fot og melbe o§ til ben jourfjaøenbe
Slbjnbant. ©e fan tænfe ©em, 1)0or ftor og fjOor fpænbt Oor gor*
Oentning Oar. Sført Oore ^ifteflæber, begat) Oi og ub til ©lottet.
S i fom førft igjennem et gorgcmaf, fjøor ber Oar en ©el $ager,
fjOoraf flere betragtebe
o§>
paa en næ§oi§ 90?aabe, fom om be Oilbe
fpørge: „§
0
ab ganben bille S fjer?" SJlen faa fom en Slbjubant
inb, fpurgte om bore Sftaøne og fuffebe ©øren op tit SlubienSgentaffet.
©a oi fom inbcnfor, fom kongen paa fin fæboanlige 9Kaabe farenbe
intob o§ meb ^aanben paa £aarbefæftet og fagbe: „9?aa, bet er ©em.
S;a, ©e troebe Oel nof, jeg fjaobe glemt mit Søfte, fiben bet oarebe
faa længe — tjaa, fjaa, nei, jeg glemmer iffe faa let. Seg Oilbe
nof oibe (St og Slnbet, og bet, jeg fjar faaet at oibe, er iffe anbet enb
gobt. ©eres Sært og ©ere3 SDZefter figer, at ©e er en brao 3)canb,
flinf til ©ere§ Slrbeibe, fjonnet gamiliefaber, og knægten ber — f)an
foømmer jo fom en Sanbrotte — ffal jo Oære flittig i ©fofen og en
lille opoaft gijr. ©er ©e, alt bet fjar jeg faaet at t>ibe, og jeg Oil
nof gjøre noget for fjant. £)Dab fjar fjan Sljft ttf? ©tg fun frem,
min gobe
9
Jcanb — fjoab fan jeg gjøre for fjant?" — Opmuntret
Oeb kongens Oettfige ©iftafe fif min gaber, ber Oar gobt ffaaret for
©ungebaanbet, Sftunben paa ©feb. £mn oibfte, at jeg fjaobe ret gobe
(Sonet, men bet Oar i en fiffe ©fofe, jeg gif, og fjan ønffebe meget,
at jeg maatte fontnte i et Snftitut, fjoor jeg funbe lære noget Orbent-
figt. ,,©et er ret, bet er fornuftigt," foarebe kongen, „bet ffaf jeg
førge for, jeg ffaf ogfaa fjolbe Oie meb Ijam, og naar fjan er fon=
firmeret, faa ffaf jeg fe, fjoab ber oibere fan gjøreå for Ijant, fjoté
Sorfjerre faber mig feoe tit ben ©ib. Seg ftjne§ gobt om Sfrtægten,
©n gammel igerres ©rinbringer.
135