11 / 115
Og ingen Lysets Morgensol
kan bryde Dansens Kæde,
selv Gamlingen i Sølvparyk
de korte Trin maa træde
—
der er saa stille, Kaardens K lik
mod Gulvet anes som Musik
i JVuets Leveglæde.
Maaske den gamle Admiral?
Han løfted Kistedækket
og kom til sine Stuer hjem,
da Festens Bord var dækket.
Og alle Gæster kom med Smil
fra hundredaarigt Gravens Hvil
af Frue Klokker vækket.
Smil, Vandrer, ad din Søndagsdrøm,
men Sorg og Lykke gemmer
sig i en dyb Erindringsskat,
som Byen aldrig glemmer
—
du ejer Skattens dyre Guld
og øger den, til du biir Muld,
og andre den fornemmer.
Admiral Gjeddes Gaard 1932.
Evald Longfors.