63 / 115
Carl Verdelins Søn, Olaf, overtog Ejendommen efter sin Far og
etablerede sig her som »Mekanikus« i 1887. Han drev Virksomheden
i den gamle Gaard indtil 1918. Han var tillige uddannet som Pharma-
ceut i Vaisenhus Apotek, og det har naturligvis været i denne Egen
skab, at han har eksperimenteret med Belysning til Filmsfremvisning.
Han var den første, som herhjemme indførte Ilt og Brint fra Tyskland
(Kalklys) til Brug i Biografer.
Vi gengiver her et Brudstykke af et af Therese Werners Æventyr,
der, som man vil se, godt kunde have været skrevet af H. C. Andersen.
Rosen og den fremmede Fugl.
Der var engang en Rose og en Fugl, om dem kan jeg en løierlig
Historie.
Det unge Rosentræ stod i en Have og havde kun en eneste Rose. Den
duftede saa sødt mellem de andre Blomster, som saae saa beundrende
op til den fra Bedene. Kun Tulipanen, som slet ikke duftede, men var
overordentlig pyntet, saae skjævt til den, og sagde til Valmuen: »See,
hvor eensom Rosen staaer, den er sentimental! Hvor den er simpelt
klædt, i en eneste Farve, ganske blegrødt, som Ingen lægger Mærke til.«
»Ja, det er vist!« — svarede Valmuen, og gabede. Violerne stak
Hovederne sammen, og hviskede: »Hvor yndig er dog Rosen med de
bløde, fint rødmende Kinder! Dens lyse Skjær tager sig deiligt ud i det
Grønne. Yndig! yndig!« — og de saae henrykte op til deres skjønne
Søster.
Rosen var rigtignok den deiligste blandt alle Blomsterne; men det
vidste den ikke selv. Stille hvilte den paa Stilken, med den halvt aabne
Kalk mod Jorden, og Duften fra dens drømmende Sjæl berusede sødt
Enhver, som indaandede den. Da kom en fremmed Fugl flyvende, med
blanke, violette Vinger. Den satte sig paa en Gren af Rosentræet, og
sanS ‘
Over Bjerg over Sø
Fløi den fremmede Fugl; —
Uden dig maa den døe
I sit eensomme Skjul!
60