79 / 115
den københavnske Offentlighed i Holbergsalen, hvor Otto Andrup holdt
Foredrag om Leonore Kristine og Ella Ungermann læste op af Jam
mersmindet. Saaledes skulde den gamle Gaard blive Indledningen
til Kongedatterens Forsmædelse, men ogsaa blive Vidne til en officiel
Anerkendelse af hendes udødelige Værk.
Men det, der uden Tvivl slog Navnet »Admiral Gjeddes Gaard«
fast i Københavnernes Bevidsthed* var de storslaaede Digterhjælps
fester, der var noget ganske enestaaende i sin Art. Den første Verdens
krig var endt, og efter et fireaarigt Mareridt aandede Europa op lettet,
men ikke befriet. I Tyskland og Østrig, saavel som andre Steder var Be
folkningen paa Grænsen til Hungersnød. Og medens andre Danskere
iværksatte store Hjælpeaktioner for Børnene, tænkte Salicath paa tyske
og østrigske Digterkoleger. De hade ogsaa Hjælp behov. Og hvad var
vel mere naturligt for ham end at gøre det paa en Maade, saa ogsaa
dansk Aandsliv kunde udfolde sig.
Festerne fandt Sted den 18., 19. 20. August 1920, og alle Dagene
hade Arrangørerne den Glæde at se Huset besat til sidste Plads. Eddie
Salicath og Professor Karl Larsen var Sjælen i Foretagendet. Indtæg
terne ved disse Aftner (ca. 6000 Kr.) muliggjorde, at der i 7 Maane-
der kunde sendes Fødevarepakker til 17 Forfattere. 12 andre Forfat
tere fik hver to Fødevarepakker. Festerne arrangeredes paa selve
Gaardspladsen og blev en enestaaende Succes, der efterfulgtes af mange
andre »Gaardfester«. Bl. a. »Vinløvsfesten«, hvor man fejrede Hans
Hartvig Seedorff Pedersens Hjemkomst fra den store Udenlandsrejse.
Som Prolog læste Jørgen Vibe Indledningsdigtet til sin, det samme
Aar udkomme, Samling »De røde Sejl«, hvoraf her gengives Slutnings
verset :
Nu tændes Versets Flammer
og Hjærtet stemmes i mit Bryst.
I høstlig Glans det brammer
mig selv til gylden Fest og Lyst.
Aa, maatte Versets Kærter
faa Glans i a n d r e s Hjærter.
76