81 / 115
graf Fr. Hendriksen i Spidsen, da Emil Selmar af Kunsthandler Salicath
fik Ordet og traadte hen til den gamle, bejtsede Pult.
Emil Selmar, der gennem Aarene har staaet Bernsteen nærmere
end nogen anden af Typografiens Mænd herhjemme, gjorde i et sym
patisk Foredrag rede for Hovedlinjerne i Simon Bernsteens Liv og Ud
vikling. Med megen Varme skildrede han den Idealisme, der hade
baaret Bernsteen oppe, selv i de vanskeligste Aar, og hjulpet ham til
Gennemførelsen af hans Planer, hvor mange Hindringer, der end kunde
stille sig i Vejen for dem. Særlig af alle de Genvordigheder, som mødte
Bernsteen under Udarbejdelsen af hans Hovedværk »Danske Folkeviser
med gamle Melodier«, og som resulterede i, at han maatte trykke de
1200 Eksemplarer paa Haandpresse, gav Selmar en talende Skildring,
der nu vel kunde vække Morskab hos Tilhørerne, men i sin Realitet vid
nede dybt om den Alvor, de Savn og den Uegennytte, hvormed Bern
steen banede Vej for det smukke Bogtryk herhjemme.«
Udstillingen holdtes i Dagene omkring Bernsteens 70 Aars Fødsels
dag. Bernsteen var for svag til selv at være tilstede, men han naaede
dog inden sin Død at faa den Paaskønnelse, han fortjente.
Efter den hektiske Dans om Guldkalven begyndte Tiden atter at
nærme sig det »normale«, hvis man i det hele taget kan bruge det
Ord i Forbindelse med Tiden. Det forjagede Tempo blev roligere,
Gullaschbaronerne forsvandt. De gyldne, fede Tider blev til magre og
bitre Aar. Salicaths Købmandsmoral passede kun daarligt til en poesi
løs Hverdag. De Forventninger, som var skabte af de gode Konjunk
turer, blev kvalte af den nedadgaaende Bevægelse. De sorgløse og sol
fyldte Dage fik Ende. Ære og Anerkendelse hade det ikke manglet
paa. Men det er kun Kunstnere, der »kan« leve af Berømmelse. For
en Købmand skal der lidt mere til, selv om han ogsaa er Kunstner. En
kold Aprildag stillede Salicath hele sin Kunst- og Antikvitetssamling
til Auktion, solgte Gaarden, slængte sin Lyre over Skulderen og drog
78