HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Martin Dyrbye

at vise dets eksistensberettigelse. I samme år fortsatte Køben

havns Kommune med en række tilbud i sommerhalvåret, der hid

til havde været gratis for borgerne og byens turister. Samtidig

måtte kommunen justere og forny de økonomiske retningslinjer i

kulturpolitikken. Borgmester Bent Nebelong indstillede således i

marts 1980 til Borgerrepræsentationen, at sommerunderholdnin

gen skulle yde et økonomisk bidrag til dækning af udgifterne.

Der skulle således for første gang i ni år tilgå kommunen ind

tægter »...ved opkrævning af entré til dertil egnede af Køben

havns kommunes sommerunderholdningsarrangementer«. Det

var således »...tanken, at der i forbindelse med den planlagte fri-

luftsforestilling på Bellahøj i juli tages en entré på 10 kr. pro per

sona«, samt ved koncerter i Bymuseet og de teaterforestillinger

og koncerter, som arrangeredes i Nikolaj kirke. Det blev endvide

re fremhævet, at forslaget måtte ses i sammenhæng med »...de

krav, der samtidig stilles vedrørende teatre og underholdning«.

Dog formodede magistraten, at betalingsprincippet næppe ville

»...afholde publikum fra at tage imod tilbuddet«, og det tilføjedes:

»Det skal i denne forbindelse også nævnes, at såvidt vi

des er København det eneste sted i landet, hvor man

hidtil har kunnet gå til store friluftsforestillinger gratis.

Såvel ved H.C. Andersen spillene i Odense, Vikingespil-

lene i Frederikssund og ved friluftsspillene på Nyborg

Vold har betalingsprincippet altid været en selvfølge«.

Det er korrekt, at Københavns Kommunes lejlighedsvise frilufts-

forestillinger - som i øvrigt kun blev opført en eller to aftener på

byens stationære friluftsteater - hidtil havde været gratis for bor

gerne, men sammenligningen med visse af provinsens friluftsfo-

restillinger svarede ikke til virkeligheden. Ved de ovenfor nævnte

friluftsteatres virksomhed blev der opkrævet entré, men ingen af

teatrene blev drevet af de respektive kommuner alene. Som det

var tilfældet førhen på Bellahøj skete friluftsforestillingerne i Ny

borg, Odense og Frederikssund på initiativ af private foreninger

eller en kreds af private borgere, som viste interesse og lagde be

tydelige kræfter i at give den enkelte by en kulturattraktion, som

endog kunne tiltrække turister til de lokale områder.

158