63 / 109
52
Bygningsmåden.
til kommer, a t P e r B rolægger — Borgm ester Je n s B ro
læggers Bader — , som gav B rolæggerstræde Navn, levede
ved M idten af det 15de Å rhundrede 1).
lø v rig t kan Gadernes B rolægning føres lang t længere
tilbage i Tiden. Den om tales nem lig i B y rettern e for Slesvig,
B lensborg, Roskilde og Holbæk, som skrive sig fra det
13de og 14de Å rhundrede, i de æ ldre Kæmpeviser sam t
hos Saxo 2), og ved offentlige A rbejder h ar m an gentagne
Gange stød t på æ ldgamm el B rolægning i betydelig Dybde.
— N år Dr. Troels Lund mener, a t B rolægger-H åndvæ r
ket er kommet til Norden sam tidig med S ig b rit3), tager
ban følgelig fejl. — B rolægningen er sandsynligvis ind
fø rt fra T ydskland; th i i den lybske Stadsret, som er
given af Henrik Løve i det 12te Å rhundrede, omtales
allerede V e d l i g e h o l d e l s e n af Gadernes S te n b ro 4).
Borgm ester-Stenene eller K ind sten ene5) — således
som vi endnu kende dem fra Gader med gammeldags B ro
lægning — danne hverken en K a m 6) eller en R e n d e
s t e n 7), men ligge i Højde med den øvrige B rolægning
og ere en Slags E rstatn ing for en Række Bliser.
Hvad Rendestenene angå, da må vi vistnok — så
længe vi ikke have fyldigere Oplysninger om Bortidens
Borhold — holde os til det", der er bevaret til vor Tid
og endnu kendes fra P rov ind sbyern e: N år Gaden er en
snæver Smøge, da er der en Rendesten langs M idten af
Slippen; er den noget bredere, h ar den Rendestene langs
L O. Nielsen, lvjøbh. i Micldelald. S. 310— 11.
2) I. Ivinch. Årbøger for nord. Oldk. og Hisf. 1874 S. 322 o. fi.
3) T. L. S. 62.
4) I. Kinck ovn. St.
5) Motivs Ordb.
6) Sml. T. L. S. 63.
7) Sml. T. L. S. 64.