32 / 62
OM KJØBENHAVNS FORSVAR.
27
denne Tanke Udtryk i Lovforslaget om overordentlige
Bevillinger til Forsvarsvæsenets Fremme, men er ogsaa
efterhaanden bleven anerkjendt af de fleste, selv af
dem, som maa siges at være bestemte Modstandere af
Kjøbenhavns Befæstning overhovedet. Dette Resultat er
det af Vigtighed at slaa fast, da det med Rette er blevet
fremhævet, at »et af de store Hovedspørgsmaal,
hvorom en Kamp skal føres, netop vil blive
dette: skal Kjøbenhavn befæstes, eller ikke?«.
Her skulle vi dog ikke paa ny komme ind paa dette
Principspørgsmaal, men nu ga,a over til at fremstille de
Fordringer, som Befæstningen fra Landsiden skal fyldest-
gjøre, og hvorledes det vil være muligt at opfylde dem.
De Fordringer, som ere fremkomne i saa Henseende,
have været meget forskjellige, og ville ogsaa fremdeles
lyde meget forskjellige, alt efter det Standpunkt, som ind
tages. Først hedder det, at det er tilstrækkeligt at sikre
Kjøbenhavn mod en Overrumpling ved Feltværker, hvortil
Planerne ere udarbejdede i Fredstid, og som kunne paa
begyndes, naar Faren staar for Døren; snart voxe imid
lertid Fordringerne, indtil man til sidst bliver staaende ved
en stor og stærkt armeret Fæstning, hvis Modstand kun
kan besejres »ved et Angreb af 90,000 Mand og af en
fuldtallig nyere Belejringspark«.
•
Denne sidste Befæstning har imidlertid aldrig kunnet
glæde sig ved nogen inderlig Tilslutning, hverken fra
Almenhedens, Regeringens eller Folketingets Side. Det var
nemlig indlysende for alle, at et saadant Anlæg vilde
kræve meget betydelige Ofre, for hvilke der vist nok blev
skabt enBasis for vort Forsvar, men denne Basis blev ind
skrænket til et enkelt Punkt, —Ofre, for hvilke der skabtes
(1 7 3)