6 / 62
„Stort er ogsaa Regeringens Ansvar for at have ladet
baade Armémateriel og Fæstninger forfalde“ 1.
H v is et Folk indtil en vis Grad selv liar Skyld i de
Ulykker, som overgaa det, maa det vistnok indrømmes,
at en mangelfuld Ordning af vort Forsvarsvæsen for en
Del er den Skyld, som vi mest have at bebrejde os.
»Den usalige Pengeforlegenhed, der Aarhundreder igjennem
havde lamslaaet den danske Statsstyrelse og hindret
en forstandig Udvikling af Landforsvaret«2, har vistnok
som oftest forhindret Udførelsen af de for et kraftigt
Forsvar nødvendige Foranstaltninger. Men tør det nægtes,
at vi ikke tillige undertiden have overvurderet vore Kræfter,
at vi ikke klart have villet ^Uer kunnet se de Farer,
hvorfor vi vare udsatte, og de . idler, hvorved vi muligvis
kunde have undgaaet dem? Enhver, som har fulgt vor
militære Udvikling siden 1864, kan vistnok ikke være
blind for, at den Lære, som Historien igjennem Aar
hundreder har givet os, ikke endnu har baaret synlig
Frugt. Var Krigsfaklen, saaledes som der i 1875 tvende
Gange var alvorlig Fare for, bleven tændt i Europa,
hvorved vort Fædreland kunde have været udsat for al
vorlige Vanskeligheder, maatte da ikke en fremtidig
Historieskriver om Danmarks Politik fra 1864—75 med
(1 4 7 )