OM KJØBENHAVNS FORSVAR.
5
■greb af en overlegen Modstander, saa maa Svaret der-
paa blive ubetinget j a, naar denne er os underlegen til
Søs; dette er saa iøjnefaldende og har saa ofte været
stadfæstet af Historien, sidst under vore to Krige med
Tyskland, at intet Bevis i saa Henseende udkræves. Er der
imod vor Modstander en overlegen Sømagt, saa maa Svaret
blive lige saa ubetinget ne j ; thi det, som før skjærmede
denne Basis for Forsvaret, nemlig det omliggende Vand, bliver
nu en bekvem Vej, ad hvilken Fjenden kan nærme sig den.
Intet Forsvar er imidlertid muligt, naar det ikke
støtter sig til en mod et Angreb beskyttet Basis, og da
hele Øen Sjælland nu ikke længere kan anses derfor, er
det en absolut nødvendig Fordring, at der tilvejebringes
et Afsnit eller — om saa ikke kan være anderledes — et
Punkt, hvor denne Sikkerhed er tilstede. At dette Af
snit kun kan tilvejebringes ved en Befæstning af Kjøben-
havn, har været udtalt af næsten alle de Kommissioner, som
nu igjennem mere end en Menneskealder have været ned
satte til at drøfte Danmarks Forsvar; og at det maa
vælges fremfor Agersø-Sund, udvikles klart i den af
General Thoms en udgivne Pjece »Et Par Ord til Over
vejelse vedrørende Spørgsmaalet angaaende Landets For
svarsvæsen« (Kjøbenhavn 1875), hvortil vi skulle henvise.
Det er vistnok Følelsen af, at dette ikke kunde være
anderledes — et Resultat, som man af forskjellige
Grunde netop ikke ønskede —, og maaske til Dels den
nævnte Dobbelthed i Øen Sjællands Stilling, hvilke have
skabt den bekjendte Sætning om, at »Sjælland er Dan
marks naturlige Fæstning«, hvorom det med Rette er blevet
udtalt 4, »at denne Sætning staar saa fuldstændig sideordnet
de Sætninger, der i sin Tid lød saa
h øjt
og indtrængende
(
151
)