13 / 62
8
P . N. NIEUWENHUIS:
dødfødt, og at en Befæstning af Kjøbenhavn er at lægge
Holger Danske’s Sværd i en altfor svag Haand — saa
spørge vi til Gjengjæld, om der er noget Valg. Thi
allerede en anset preussisk Officer har udtalt6, at »den Stat,
som ikke kan hæve sig op til at konstruere
en størrebe
fæstet Vaabenplads, bag hvilken den kan forsvare sin
Uafhængighed, maa forsvinde eller gaa op i større Stater«.
Sikkert en haard Dom, stridende mod alle Menneske
rettigheder, men i sin Almindelighed bevist ved Historien,
som siger os, at den lille Stats Existens ofte har beroet
paa dens egen Forsvarskraft, men at »Retten« ikke bliver
respekteret af den stærkere, naar den er stridende mod
dennes Politik og Interesser.
Naar vi nu gaa over til nærmere at omtale Kjøben
havns Befæstning, indskrænker vort Maal sig ikke til en
udelukkende Sikring af Hovedstaden — med andre Ord:
til at gjøre dette Punkt til en Fæstning, i hvilken Hæren
skal gjøre Besætningstjeneste —, men tillige søges opnaaet
at faa et virkeligt Støttepunkt for Hæren og Flaaden,
saaledes at Betingelserne ere tilstede for, at en Kamp
under gunstige Omstændigheder paa ny kan optages. De
Befæstningsanlæg, som hertil ville være nødvendige, maa
have til Hensigt saa vel at standse en Fjende under et
Angreb fra Søen af med en Flaade, som under en Frem
rykning over Land. Begge Slags Anlæg ere temmelig
uafhængige af hinanden, og vi ville i det mindste be
tragte dem hver for sig.
(1 5 4)