16 / 62
OM KJØBENHAVNS FORSVAR.
11
og franske, russiske og preussiske Skibe ere — eller ville
blive—forsynede med lignendePjecer, somdog ikke længere
kunne kaldes Kæmpekanoner, da en 80 Tons’ Kanon, be
stemt til det engelske Panserskib »Inflexible«, alt for
nogen Tid siden er bleven prøveskudt. Den Kraft, som
de 38 Tons’ Kanoner kunne udfolde, er saa stor, at Pro
jektilerne, c. 1 Fod i Tværsnit i Nærheden af Mundingen,
kunne gjennemskyde P
/2
Fod Jærn. Vore Søforter ere
imidlertid ikke —som de engelske — panserklædte, men
bestaa af Beton, et Materiale, som frembyder en Mod
stand, der efter de anstillede Forsøg næppe kan ansættes
højere endtil V
12
af Jærnets —hvilket vil sige, at enBeton-
Tykkelse af et vist Antal Fod har samme Modstand som
en Jærnplade af samme Antal Tommers Tykkelse. Selv
om nu Skibene af Hensyn til deres egen Sikkerhed ville
holde sig c. 3000 Alen fra Forternes Kanoner, saa ville de
nys omtalte 12 Tommers Projektiler naa Betonmurene med
enKraft, der er mere end tilstrækkelig til at gjennembryde
dem. Det samme Resultat vil endnu kunne opnaas — om
end til Dels paa mindre Afstande — med 25 og 18 Tons’
Kanoner: Pjecer, som findes i betydeligt Antal i de for-
skjellige Mariner. Lige overfor saadanne Kjendsgjerninger
synes et Forlangende om at forstærke Frontmurene kun
altfor vel motiveret. Nu er det vistnok saa, at Forternes
panserbrydende Kanoner ikke ere opstillede i Kase-
matterne, men paa de aabne Jordbatterier paa Plat
formen; men ogsaa deres Opstilling berøres ved den Om
stændighed, at Skibe nu til Dags føre meget svære
Panserbrydere, hvis Granater f. Ex. rummeKrudtladninger
paa 20^40 Pund. Trænger et saadant Projektil ind i et
Jord-Brystværn og springer, vil der dannes en hel lille
(1 5 7 )