21 / 62
16
P . N. NIEUWENHUIS :
Linie vilde fjærne sig saa meget fra den ældre, at en
gjensidig Understøttelse turde blive temmelig illusorisk,
hvorfor en mellemfaldende Linie paa enkelte Punkter
vilde være meget ønskelig, livad der atter vilde forøge
Bekostningen. En absolut Sikkerhed for, at ingen
fjendtlige Projektiler fra Søen af kunne blive kastede
enkeltvis ind i Byen, kan derfor nu til Bags ikke længer
tilvejebringes, uden at Bekostningerne blive saa store, at
endogsaa en Stormagt vilde vige tilbage derfor. Dette
Forhold er det nødvendigt at fremhæve, naar man ikke vil
fremkalde Illusioner, som, naar de først hæves i Farens
Øjeblik, kunne afstedkomme Forvirring og Modløshed. I
hvor høj en Grad det imidlertid vil være muligt at sikre
Byen imod en fjendtlig Beskydning fra Søen af, vil
først kunne angives, naar det er blevet fastsat, hvor
mange nye Forter der behøves til et betryggende For
svar af Farvandene udenfor Byen, og hvor deres Be
liggenhed skal være. For paa letteste Maade at komme
til et Resultat i saa Henseende, skulle vi blot kritisk be
lyse det af den nuværende Regering i Befæstnings-Loven
nærmere omhandlede Udkast til Kjøbenhavns Befæstning
fra Søsiden.
Dette Udkast gaar som bekjendt ud paa, at der an
lægges et stort Fort paa Nordspidsen af »Middelgrundenc,
og et mindre, men dog betydeligt Fort paa sammes Syd
spids. Disse Værker suppleres desuden ved Batterianlæg
i Nærheden af Øregaard og Dragør.
Hensigten med disse Anlæg ligger klart for Dagen:
Ved de to Middelgrunds-Forter skulle Fjendens Skibe af
holdes fra at lægge sig i »Hollænderdybet« og i »Svælget«,
fra hvilke to Steder, som ikke kunne bringes under en
(
162
)