20 / 62
OM KJØBENHAVNS FORSVAR.
15
er saaledes for Øjeblikket vistnok den største Afstand,
hvorpaa Skibskanoner kunne skyde. Fra denne Regel
maa dog atter de franske Panserskibe undtages. Paa
flere af disse tindes paa Dækket bag et fast, foroven
aabent Pansertaarn svære Pjecer paa 14 eller 22 Tons’
Vægt opstillede, og deres Granater af henholdsvis 200 og
350 Punds Vægt kunne naa ud paa 13,000 Alen; paa to
Skibe, »Friedland« og »le Redoutable«, ville Pjecerne
endogsaa kunne sende deres Projektiler ud paa c. 16,000
Alens Afstand, et Forhold,
som ogsaa
har vakt Op
mærksomhed i den engelske
Marine, der
muligvil følge
Exemplet. Dette er, hvad Skibenes egne Kanoner kunne
præstere; men skal en Flaade udføre et Bombardement,
vil det af mange Grunde blive foretrukket at anvende
Belejringspjecer dertil, som ere langt lettere, og hvor
med man nu omStunder i de nyeste Belejringsaffutager vil
kunne skyde paa indtil 15,000 Alen. Gaaes nu ud fra,
at Søforter holde de pansrede Skibe højst 3—4000
Alen borte, maatte en Fortlinie, der fuldstændig skulde
betrygge Kjøbenhavn ogFlaadens-Leje mod enhver fjendtlig
Granat, være beliggende i en Linie, der gaar fra Grunden
Nord for »Skudeløbet« (Øst for Charlottenlund) over Salt-
hohns-Grundene ogSmaagrundene til Kastrup-Knæ (uden
for Kastrup Værk paa. Amager). Denne Linie, som for
det meste gaar over dybt Vand, har imidlertid en Længde
af over 2 Mil, og der behøves ingen nøje Undersøgelse
for at komme til det Resultat, at en betryggende Be
fæstning af denne Linie vilde udkræve saa storePengemidler,
at ingen Regering kunde føle sig fristet til at forlange
dem. Men foruden økonomiske tale ogsaa andre Grunde
for, ikke at skyde Forsvaret saa langt frem, da den nye
Fra Videnskabens Verden. III.
4.
2
(161)