139 / 276
—
116
—
ledning nedsat, men det troede ikke at kunne opnaa noget
væsentligt, og Industriforeningen indskrænkede sig da til i
September 1857 at indgaa med en Skrivelse til Kultus
ministeriet, hvori den anbefalede en hurtig Gjennemførelse
af den ovenfor nævnte Forening af det tekniske Institut
og Institutet for Metalarbejdere samt udtalte sig for, at A l
mueskolerne udvidedes med hojere Afdelinger, der væsentlig
skulde gjore Modersmaalet, Matematik, Fysik og Tegning
til Gjenstand for deres Undervisning, og til hvilke Adgangen
eventuelt skulde være gratis. I Forbigaaende undlod man
ikke at minde om, at Foreningen under 26. April 1849
havde indsendt et ærbødigst Andragende, »hvis praktiske
Følger ere os ubekjendte og under ingen Omstændigheder
have afhjulpet den tilstedeværende Trang.« Det var nærmest
et Knips i Lommen, men i Sagen om Næringslovgivningens
Reform talte Foreningen tydeligere.
Hellmanns
og
J. A . Schwartz'
ovenfor nævnte Forslag
gik ogsaa ud paa, at Foreningen burde gjore Noget i A n
ledning af Overretsassessor
O. Mallers
paa Indenrigsministeriets
Foranstaltning udarbejdede »Udkast til Lov om borgerlig
Næring i Kjøbenhavn og Kjøbstæderné«.
Ved en den 13
December 1855 i Folketinget af
C. V Rimesiad
stillet Inter
pellation havde Indenrigsministeren bestemt lovet at ville
lade et Udkast til en Næringslov udarbejde, og han over
drog dette Hverv til Overretsassessor
O. Muller,
der løste
det i Næringsfrihedens Aand.
»Det er i Friheden og ikke
i Indskrænkningen, at man i vore Dage maa søge Ud
viklingens Princip«.
Hans Udkast udkom i Foraaret i'8$7,
og det traf
Haandværkerforeningen
i ivrig Virksomhed for
at samle Haandværkerne hele Landet over til Kamp for