136 / 276
— H 3 —
den 22 Januar 1856 kjøbte Foreningen trods nogen Be
tænkelighed fra Formandens Side dette Sted for 82,000
Rd. Der blev strax taget fat paa at opføre en Forevisnings-
sal (30 Alen lang, 13 Alen bred og 10 Alen hoj) i Ejen
dommens Gaard, og den 9. November 1856 blev Lokalet
her festlig indviet.
Carl Plong
skrev Sangene ved denne
Lejlighed,
Jul. Hellmann
holdt Festtalen, i hvilken han ud
førligt viste, hvad Industriforeningen havde udrettet, og
Kayser
bragte Foreningens Tak til Byggeudvalget.
Det var en lykkelig Udvikling, som
Hellmann
rullede
op for sine Tilhørere. Industriforeningens Virksomhed havde
en Række betydelige Resultater at opvise, og hvad der
særlig støttede dens Virksomhed, var den bestandig voxende
Medlemsskare, der sluttede sig 0111 den. Og dog lyder der
et bebrejdende Ord i Festtalen. Foreningen havde efter
Talerens Mening sluppet Sporgsmaalet om Næringsforholdenes
Frigjorelse af sine Hænder. »Det er ikke ved fejgt at gaa
af Vejen for Sagen, at man forhindrer den fra sin endelige
Afgjorelse«, sagde han og manede Foreningen til forst og
fremmest at yde sit Bidrag til Næringsforholdenes Ordning.
Som vi nedenfor skulle se, udviklede Forholdene sig efter
Talerens Ønske, men det maa ikke for denne Sags Skyld
overses, at baade
Hellmann
og
Kayser
saa Foreningens
Virksomhed væsentlig i Belysning af dens Pligt til at ud
brede Kundskab i den store industridrivende Stand. Med
det nyerhvervede Hus for Oje slutter
Hellmanns
Tale saa-
ledes: »Gid Kundskab vil bygge ved dets Arne og Oplys
ning maa skjærme om dets Tag.«
Oprettelsen af en Haandværkerskole var en af de forste
Opgaver, Industriforeningen vedkjendte sig. Den diskuteredes
8