131 / 276
— i o 8 —
møde for aabnet. Hellmann, der havde været en virksom
Inspektør ved Udstillingen paa Charlottenborg i 1844 lige
som ved et Par af Industriforeningens Julebasarer, var hele
Udstillingens energiske Sekretær.
Dens Formand var
Justitsraad
E. D . Ehlers,
der havde været Sekretær ved
Udstillingerne i 1834 og 1836, og som i Aaret 1851/52 var
Formand for Industriforeningen.
Udstillingen lykkedes, — kun ikke pekuniært. Trods et
opnaaet Statstilskud paa 6oco Kr. blev der en Under
balance paa c. 4,400 Kr., som Industriforeningen maatte be
tale. Det var ikke behageligt, men det vakte ingen Bestyrtelse.
Foreningen havde for bragt Ofre for at fremme Industrien,
navnlig ved Forevisning af Industriprodukter, og dens Be
stræbelser i saa Henseende vare ikke altid lykkedes. Her
tænkes paa Foreningens ugentlige Forevisninger. »Man kan
ikke nok som ønske, at det maatte blive de Industridrivende
ret tydeligt,« siger Forevisningskomiteen i 1848, »hvilken
direkte og indirekte Nytte det har for' dem selv og Andre,
naar deres Frembringelser ret hyppigt og i storre Mængde
blive fremlagt ved Møderne.«
Haandværkerne dadles for
deres altfor store Beskedenhed, og der rettes en indtrængende
Opfordring til dem om at udstille, selv om de vedkommende
Gjenstande ikke ere udmærkede. I 1849 hedder det igjen, at
man »med stor Fornojelse modtager kurante Gjenstande«,
og det tilfojes, at Foreningen er villig til at erstatte de med
Transporten forbundne Omkostninger. Det er Krigsaarene,
der endog lod Foreningens Medlemsantal dale, der her gjor
sig gjældende-, Forevisningernes oprindeligt udelukkende be
lærende Karakter traadte i Skygge, men med 1851 viser
der sig et Opsving. De Gjenstande, der herfra sendtes til