IndustriforeningenIKjøbenhavn

— io5 —

Som bekjendt blev Verdensudstillingen i London 1851

fire Aar efter fulgt af en Verdensudstilling i Paris, og Frankrigs

Indbydelse til den forelaa her i Efteraaret 1853. Man skulde

efter Ovenstaaende have troet, at Regeringen nu havde hen

vendt sig til Industriforeningen, men — Henvendelsen ude

blev. Den 16. November 1853 fremkom en foreløbig Be-

kjendtgjorelse fra en af Regeringen nedsat Komite, bestaaende

af Konferensraad

G. Garlieb

og Etatsraad, Fabrikdirektør

E. D . Ehlers

, der imidlertid forst under 3. Juli 1854 ud

sendte en endelig Opfordring til Deltagelse, og bagved

disse i deres Tilsagn tilbageholdne Meddelelser sporedes

ingen særlige Anstrengelser for at vække Interesse for Sagen.

Tømmermester

Kay ser

udtalte da ogsaa paa Industriforeningens

Generalforsamling i September s . . A . den herskende For

undring over »den skarpe Modsætning«, der var tilstede

mellem Regeringens Optræden i 1851 og i 1854, og for »dog

at bringe nogen Livlighed tilveje for Sagen og gjore den

saa gavnbringende som muligt« nedsatte Foreningen den 5.

Oktober derefter et Udvalg, der skulde arbejde for Sagen.

Det indkaldte et offentligt Møde og afleverede den 31. Ok

tober, d. v. s. ved Anmeldelsesfristens Udløb, 71 Udstiller

anmeldelser til Komiteen, men derpaa opløste det sig.

Komiteen havde ingen Brug for det, men i anden Henseende

var Foreningen heldigere.

Efter dens Foranledning be

vilgede Rigsdagen 6000 Kr. til Rejseunderstøttelse for Indu

stridrivende, »der dertil ere anbefalede af Industriforeningens

Bestyrelse«, og herved kom 22 Industridrivende til at be-

søge Verdensudstillingen i Paris 1855.

Det var ikke fuldt hvad Foreningen havde ønsket —

den havde oprindelig søgt Indenrigsministeriet om at stille