IndustriforeningenIKjøbenhavn

— 103 —

Haandværker, der ved de almindelige Valg fik Sæde i den

grundlovgivende Rigsforsamling.

Under de her skildrede Forhold er det ikke overraskende

at høre, at Foreningen i denne Periode voxede saa stærkt-,

at det næsten blev en Nødvendighed for den at skaffe sig

sin egen Ejendom, hvad den da ogsaa fik. V i skulle neden

for nærmere komme til at omtale denne Begivenhed ligesom

ogsaa Afholdelsen af den forholdsvis store Udstilling paa

Kristiansborg Slots Ridebane i 1852, men hvad vi forst

ønske at dvæle ved, er Foreningens Virksomhed for Dan

marks Deltagelse i Verdensudstillingerne 1851 i London og

1855 i Paris. De ved Dampens Hjælp mægtigt udviklede

Kommunikationsmidler fejrede her deres forste Triumf, og

Foreningen saa strax Begivenhedens vidtrækkende Betydning.

Den ønskede, at den uhyre Udvikling, som gav sig tilkjende

heri, maatte komme til at øve Indflydelse ogsaa paa Dan

mark, og var derfor ivrig for, at Deltagelsen herfra blev saa

omfattende som muligt. Omtrent samtidigt henledede For

eningens Repræsentantskab Regeringens Opmærksomhed

paa det heldige i, at der i Kjøbenhavn blev oprettet en

Frihavn.

I Marts 1850 modtog den danske Regering den engelske

Indbydelse til Verdensudstillingen Aaret efter, og den ned

satte strax en Komite bestaaende af Konferensraad

G. Gar-

lieb

, Chef for Handels- og Konsulatsdepartementet (valgt af

Udenrigsministeriet), Professor

G. F Hetsch

(valgt af Kunst

akademiet efter Kultusministeriets Foranstaltning) og Jern

banedirektør

V. Rothe

(valgt af Indenrigsministeriet). Men

herved følte Industriforeningen sig tilsidesat. Den var ikke

tilfreds med, at den nedsatte Komite under 1. April hen-