125 / 276
—
104
—
vendte sig til dens Repræsentantskab med en Henstilling
om, »hvorvidt samme maatte ville overdrage noget enkelt
Medlem af sin Midte nærmere at konferere med os om
denne Sag«. Sagens Fremme burde være sket ved Industri
foreningens direkte Medvirkning; det var Regeringen, som
burde have indhentet Foreningens Formening, og Resultatet
blev virkelig, at Indenrigsministeriet under 17. April tilskrev
Foreningen, at det ikke kunde andet end bifalde, at Inter
essen for Udstillingssagens bedste Fremgang knyttedes til
et Selskab som Industriforeningen, hvorfor det anmodede
Bestyrelsen om at forøge Komiteen med to Medlemmer, og
valgt blev nu Mekanikus
P. J. Winstruft
og Bogholder
Jul. Hellmann.
Det var en betydningsfuld Anerkjendelse, som der her
ved blev Industriforeningen til Del, men den fortjente den
ogsaa. Den var strax paa det Rene med, at Verdensstævnet
i London var en Begivenhed, hvis vidt rækkende Betydning
og vækkende Indflydelse burde benyttes i saa hoj Grad
som muligt, og dette viste den i sine Handlinger.
Der
maatte kun sendes gode Gjenstande til London, og derfor
aabnede den sine Lokaler for en foreløbig Udstilling af dem,
men ved Siden heraf burde ogsaa saa mange danske Indu
stridrivende som muligt sættes i Stand til personligt at be
søge Udstillingen, og derfor deltog den med næsten J/4 i
den danske Udstillingskomites Udgifter. Det kostede i det
Hele 17,856 Kr. at præsentere 47 danske Udstillere i Lon
don og at sende 32 Industridrivende derover, og heraf ud'
redede Industriforeningen 4000 Kr., ikke at tale om at den
endnu bevilgede 2000 Kr. til Indkjøb paa Udstillingen af
interessante og belærende Gjenstande.