— i o 6 —
20,000 Kr. til Disposition for Danmarks Deltagelse i Udstillingen
— men der var dog vundet et, omend beskedent Resultat, og
det maa ikke overses, at der ikke existerede nogen Tradition,
hvorefter Staten skulde træde til ved Industriens Udstillinger.
De hidtil i Kjøbenhavn afholdte Industriudstillinger havde
ikke erholdt noget Statstilskud.
Det var forst den 12.
Januar 1846, at Industriforeningen ved en Deputation, be-
staaende af dens Formand Hof-Kunstdrejer
J. G. Schwartz
og Lektor
J. Wilkens,
havde overrakt Kristian VIII et om
stændeligt Andragende om fremtidig Statshjælp ved saa-
danne Lejligheder, fri Postbefordring af Udstillingsgjenstande
og et direkte Pengetilskud, men Andragendet gjorde næsten
Undskyldning for sin Fremkomst: »Deres Majestæt ville til
give, at vi vove at fremkomme med et Andragende, der
gaar ud paa saa store Begunstigelser«. Nu var Industrien
og dens Mænd blevne mere selvbevidste. Opgaverne vare
blevne storre og Bevægelserne livligere, hvad der tydeligt
saas, da Industriforeningen i 1851 forberedte en til 1852 be
rammet indenlandsk Industriudstilling i Kjøbenhavn.
Den i 1848 foreslaaede Udstilling maatte paa Grund af de
urolige politiske Forhold opgives, men nu skulde den finde
Sted. Industriforeningen nedsatte en Udstillingskomite, og
Komiteen tog fat. Man sikrede sig Lokalet paa Charlotten-
borg, hvor der fra 1834 var holdt Industriudstillinger, men
dette Lokale tilfredsstillede ikke alle Komiteens Medlemmer.
Her var ingen Mulighed for Udvidelser, ja ingen Mulighed
for at udstille Maskiner, stort Støbegods, Vogne o. lign.;
den danske Industri var gaaet væsentlig fremad siden 1844,
da der sidste Gang var Industriudstilling paa Charlottenborg,
og Verdensudstillingen i London laa æggende imellem. Det