133 / 276
— I I O —
Foreninger bleve oprettede i vore Kjøbstæder.
Den fik
strax et endog uforholdsmæssigt stort Antal »udenbys Med
lemmer«, men lidt efter lidt forsvandt de næsten fuldstændigt
igjen.
I 1839 var deres Antal 219, men i 1849 kun 61*.
Foreningsbevægelsen naaede forst Provinsbyerne efter Stif
telsen af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840. Samme
Aar oprettedes Roskilde Borger- og Haandværkerforening,
og inden 1850 existerede der 7 Provins
-Haandværker-
foreninger. Allerede det overalt valgte Navn viser naturligt ,
at det var de konservative Interesser, man forenedes om**,
og det er et enestaaende Faktum, at man i Odense sidst i
1847 paatænkte at danne en
»Industri
Forening for Fyens
Stift«.
Indbyderne henvendte sig til Industriforeningen i
Kjøbenhavn om ved dens Velvilje at blive forsynet med
Skrifter, Tegninger og Forevisningsgjenstande, men den fynske
Industriforening blev ikke virkeliggjort.
Nu kom imidlertid
Haandværkerforeningerne med lignende Begjæringer, Haand
værkerforeningen i Aalborg 1849, Haandværkerforeningen i
Randers 1852, Haandværkerforeningen i Aarhus 1855 og
Haandværkerforeningen i Slagelse 1856.
Saavidt det var
Industriforeningen muligt, kom den Begjæringerne irnøde, men
selvfølgeligt var det ikke gjorligt at sætte dens Bibliotek
og dens Tegneværker i Cirkulation mellem Provinsbyernes
*
Fra 1 April 1849 blev i denne Anledning de udenbys Medlemmers
aarlige Kontingent nedsat fra 2 Rd. til 1 Rd. Herefter hævede disse
Medlemmers Antal sig igjen, i 1850 til 135, i 1852 til 207, i 1854 til
259 o. s. v.
** Dette udtales direkte i et lille Skrift »Haandværkerforeningen i A ar
hus, dens Fortid, Nutid og Fremtid« (1854) af Gartner
F. J. Chr.
Jensen
p. t. Forenihgens Formand.