147 / 276
— 124 —
friheden.
Teorien nojedes imidlertid ikke med Industriens
Frigjorelse. Paa dens Fane stod ogsaa Handelens inter
nationale Frihed, men her fulgte Industriforeningen den dog
ikke. Dens Standpunkt i saa Henseende opnaaedes imidlertid
forst efter en indgaaende Forhandling paa en over to Aftener
udstrakt Generalforsamling, og der kom her en Liden
skabelighed frem, som danner en mærkelig Modsætning til
den Ro, hvormed Sporgsmaalet om Næringsfrihedens Ind
førelse blev behandlet.
Næringsfrihedens Indførelse faldt væsentlig sammen med
Lavsrettighedernes Ophævelse, men herom var der jo talt
allerede ved Foreningens Stiftelse. Lavenes Ophævelse var
Noget, som Foreningens Majoritet ligesom stiltiende altid
havde været enig om, og derfor vakte Repræsentantskabets
Anbefaling af de Mullerske Lovforslag som et velskikket
Grundlag til en Reform i Næringslovgivningen ingen dybere
Bevægelse.
53 Medlemmer begjærede vel en General
forsamling afholdt for at faa undersøgt, om Majoriteten i
Selskabet virkelig delte Repræsentantskabets Anskuelser i
denne Sag, men den 13 Oktober 1857 vedtog en extra-
ordinær Generalforsamling med overvældende Flertal —
Kontraprøven samlede kun nogle faa Stemmer — at de af
de 53 Forslagsstillere fremsatte Sporgsmaal slet ikke skulde
behandles. Og det betyder ikke meget, at de »faa Stemmer«
ved den følgende ordinære Generalforsamling, den 10 Sep
tember 1858, dog vare talrige nok til at lade Næringsfrihedens
væsentlige Talsmænd mellem de afgaaende Repræsentanter
føle deres Vrede.
Tømmermester
Kayser
, Universitets-
Instrumentmager
Nyroft
og Møbelhandler
Frederiksen
naaede
kun at blive Supleanter.
Men som forste Supleant fik