149 / 276
Kreditkasse navnlig for Industridrivende og bidrog derved
til, at Regeringen kom den private Foretagsomhed til Hjælp.
Den beskjæftigede sig ogsaa med Tanken om en Kredit
forening for Fabriker, og af et fremkommet Forslag om A f
holdelsen af en Velgjorenheds-Basar tog den Anledning til
at søge et Arbejdsanvisnings Kontor oprettet. En Arbejds-
anvisningsforening blev dannet i Sommeren 1859 og virkede
til Slutningen af April 1862.
Hellmann
fik den i Gang,
Grosserer
M. Levy
gav den Betydning og Cand. polyt.
Marius Gad
virkede som dens Formand.
Men dette var
dog kun en forbigaaende Virksomhed fra Industriforeningens
Side. Den haabede paa bestandig Fremgang i den industrielle
Udvikling, og derfor tiltraadte den i 1858 et Andragende til
Rigsraadet om, at Kjøbenhavns Volde snarest maatte blive
slojfede, »navnlig af Hensyn til den almindelige Trang til
Byggeplads, der for industrielle Anlæg i de seneste Aar har
gjort sig gjældende«, ligesom den i 1862 anbefalede Gros
serer
A . W. Andersens
(allerede i 1856 fremkomne, men
af Pengekrisen hindrede) Plan om Kalvebodstrands Uddyb
ning til sagkyndig Overvejelse i Kjøbenhavns Borger
repræsentation, da Hovedstaden havde »stor Mangel paa
Plads til Oplag af Varer og industrielle Anlæg ved dybt
Vand til nogenlunde billig Pris«.
Der var en Higen efter
stor og fri Virksomhed mellem de Industridrivende, der nu
ogsaa ønskede at styre i Industriforeningen.
Da Polyteknikerne Justitsraad
Ehlers,
Inspektør
Faber
og Assessor pharm.
Glahn
ikke bleve gjenvalgte i 1854,
efterfulgtes de af Klejnsmed
Jul. Cumann
, Kobbersmed
J.
Fugmann
og Tømmermester
J. II. Meyer,
og i 1857 fort
sattes den saaledes begyndte Bevægelse.
Bager
Troels
—
126
—
I