176 / 276
—
149
~
talelser paa en Generalforsamling i 1862 have været, at han
ikke troede det rigtigt at stille en nordisk Udstilling i al
Almindelighed som Maal; vilde man have en saadan
Udstilling, maatte man forst skabe det nødvendige Lokale
eller ogsaa stille sine Fordringer til Udstillingens Omfang
“efter de forhaandenværende Lokaler. Og de senere Begiven
heder viste, at han havde Ret. Komiteen udsatte strax
Udstillingen fra 1860 til 1861, men erklærede derefter i
Skrivelse af 31. Juli 1860, at det ikke var den muligt at
skaffe de nødvendige Lokaler; den henstillede til Foreningen
at sikre et Aktieselskab for Opførelsen af en Udstillings
bygning paa Gammelholm et betydeligt Tilskud (20,000 Rd.),
hvis Maalet skulde naas; men hermed tabte Arbejdet sig
væsentlig i Sandet, saaledes som man kan se af Udtalelserne
paa de aarlige Generalforsamlinger. I 1861 udtalte
J. A.
Schwartz
som Foreningens Formand: »Sagen om en Industri
udstillings Afholdelse her i Staden er desto værre ikke
rykket Udførelsen nærmere«, og nu gjaldt det 1863, da
der i 1862 var Verdensudstilling i London.
Schwartz
gjorde imidlertid Sit til, at Udstillingssagen
ikke gik helt i staa. I Oktober 1861 tilskrev han Komiteen
fra 1859, der i alt Væsentligt tiltraadte hans Forslag, hvor
efter man, naar man ikke kunde faa en nordisk Udstilling,
burde nojes med en dansk og hertil sikre sig det nye
Kommunehospital, inden det toges i Brug. Det lykkedes
imidlertid ikke at faa Tilsagn om dette Lokale, og da For
manden, Docent
Holmberg
, paa Generalforsamlingen i 1862
udtalte, »at det ikke var Bestyrelsen bekjendt, hvilke Skridt
der senere fra Komiteens Side vare paatænkte til Sagens
Realisation«, undlod
Hellmann
ikke ironisk at minde om »den