177 / 276
-
150
—
fra Stændertiden bekjendte Fremgangsmåade, naar der var
en Sag, som man ikke vilde fremme, nemlig at begrave den
i K-omiteer«, og han tilfojede, at tog Industriforeningen sig
ikke sammen, maatte den risikere, at Sagen søgtes gjennem-
ført af Andre.
Herefter spurgte den ovenfor nævnte
Forening a f 1862
til den danske Industris Fremme,
om der turde ventes en
Udstilling i 1863, og som Svar herpaa fremkom der — dog
forst i Maj 1863 — en Skrivelse fra den i 1859 valgte Komite,
hvori den meddelte, at den ikke havde set sig i Stand til
at skaffe noget Lokale, samt at den ansaa det for uheldigt
nu at virke for en storre Udstilling i Kjøbenhavn, da der
kunde ventes en nordisk Udstilling 1865 i Stokholm. Komiteen
opløste sig herefter, og Foreningens 25 Aars Jubilæum
fejredes saaledes ved en forløbig Opgivelse af et af de For-
maal, Foreningen særlig skulde virke for, ti at Bestyrelsen
samtidig besluttede at nedsætte et Udvalg, der skulde søge
de nødvendige Midler til Opførelsen af en permanent Ud
stillingsbygning tilvejebragte, betyder Intet. De, der bleve
valgte til Medlemmer af Udvalget, undslog sig nemlig, og
nu indtraf Frederik VII’s Død efterfulgt af den ulykkelige
Krig, der berøvede Danmark Slesvig. Udstillingen laa hen.
Men da skete det, som
Hellmann
havde spaaet, at Sagen
blev optagen af Andre. I Repræsentantskabets Møde den
17. Januar 1865 meddelte Hof-Guldsmed
Dalhoff,
at en Del.
Mænd i forskjellige Stillinger paatænkte at foranstalte en
dansk Industri- og Kunstudstilling i Avgust s. A., hvis Over
skud skulde tilfalde den almindelige Hjælpefond.
Faa Dage efter fik Foreningen Brev herom fra den paa-
gjældende Komite; Konferensraad
Forchhammer
var For