51 / 276
— 44 —
skolers Indretning for gavnlig, maatte jeg ogsaa her ind
skrænke mig til at forelægge Selskabet den i saa Henseende
nedsatte Komites Betænkning. Det Ojemed, jeg saaledes
strax fra Begyndelsen troede at burde foresætte mig, har
jeg opnaaet: ingen væsentlig Afgang i Selskabets Med
lemmer er foregaaet, og det staar følgeligen endnu i Sel
skabets Magt med bestemte Love og med en ordnet Be
styrelse at virke til det Maal, som maatte anses rigtigt.«
Unsgaards Brev er ligesom en Apologi for hans Op
træden, om hvilken han selv senere i Brevet siger, at den
har været »mere negativ end positiv«; han vil ikke beklage
sig over, »at den
f o r Tiden
vil blive betragtet —= o, og vil
alene af Hjertet ønske, at den nye Bestyrelse maa finde sig
heldigere i sine Bestræbelser«. Det er imidlertid et Sporgs-
maal, om Eftertiden kan sætte hans Virksomhed hojere,
end Samtiden med hans Billigelse synes at have sat den.
Men nu var den provisoriske Tilstand ophørt, Foreningen
havde faaet endelige Love, en ny Bestyrelse og en ny For
mand, nu vilde det Hele blive anderledes. Endnu en Stund
gik Alt dog i det gamle Spor.
I et Repræsentantmøde den 3. Avgust 1840 valgtes
Grosserer
Nicolai Jonathan Meinert
(f. 1791, f 1877) til
Formand; han var en betydelig Handlende, Medstifter af
Trykkefrihedsselskabet (1835) og som en varm Patriot Med
lem af den saa kaldte Syvstjerne, der paa alle Maader
virkede for Danskhedens Sag i Sønderjylland, men trods
alle gode Egenskaber synes han ikke at have været den
rette Mand for Industriforeningen, hvad man kan se af en
bidsk Skrivelse af 12 September 1840 til ham fra tre
Repræsentanter,
H. L . Danchell
,
E. R. Grove
og J .
Wilkens.