—
47
—
væsentlig Rolle.
Den havde væ ret repræsenteret af en
Videnskabsmand, en Embedsmand og en Kjøbmand, men
ingen a f dem synes i den Grad at have følt sig knyttet til
den Gjerning, Foreningen skulde udrette, at han viede den
en alvorlig Stræben og et alvorligt Arbejde. D e forskjellige
Elementer bleve ikke sammenarbejdede i Enighed, men
udsondredes tværtimod i Partier.
Foreningens storste Bestanddel vare de praktiske Industri
drivende, men just paa Grund af at de kun vare praktiske, til
Haandens A rbejde knyttede Mænd, er det naturligt, at de i
en Forening til Industriens Fremme saa op til de med sær
lige tekniske og økonomiske Kundskaber udrustede Mænd,
der meldte sig som deres Medarbejdere. D et var saaledes
Dal-
hoff,
der havde draget
Forchhammer
ind i Industriforeningens
Kreds. Men desuagtet var der ikke fuld Forstaaelse mellem
disse forskjellige Grupper a f Mænd. De Læ rde, som den
sidste Gruppe oftere kaldtes, forstod, skjondt den omfattede
Mænd, der stod de industridrivende K redse saa nær som
f. E x . baade
C. G. Ftinnmel
og
J. Wilkens,
ikke at ud
trykke sig tilstrækkeligt populært; et mærkeligt Exempel i
saa Henseende er den vidtløftige Fortale, hvormed Professor
J. A. Dyssel
i Oktober 1839 indledede sin Redaktion af
Foreningens Tidende. Der sporedes ofte en flad Teoretiseren
hos dem, og det er derfor ganske naturligt, at det under
tiden kom til Sammenstød og da fornemlig med de Mænd,
der fortrinligt repræsenterede de praktiske Mænd, særlig
Hof-Guldsmed
Dalhoff
og Urmager
Kyhl
, og da der endnu
existerer et A k tstykk e, der viser, hvorledes den Forstnævnte
paa en lidt ilter Maade kunde tage til Orde, naar Teoretise
ringen blev ham for stærk, skal det nedenfor aftrykkes.