59 / 276
— so —
lemmer som saadanne kunde udrette for Industrien. Hans
Udtalelser ere ikke bevarede, men hvad de have gaaet ud
paa, kan næppe være tvivlsomt. Hans egen Optræden giver
F ingerpeg nok, og det skal her fremdrages, at han paa
Generalforsamlingen den i l t e Juli s. A . imod Groves Angreb
paa Foreningens Tidende holdt paa ikke at formindske den,
idet han ivrigt opfordrede Medlemmerne til at yde Bidrag
til den; det var efter hans Mening Vejen, ad hvilken den
skulde forbedres. D et var praktiske Vink, han vilde have
frem fra de Industridrivende selv; men her viste han sig af
gjort som Idealist, ti naar han selv, der kunde store Partier
a f Karmarsch’s epokegjorende, nu just udkommende T ekn o
logi udenad, efter sit eget Udsagn ikke var ganske rolig,
naar for mange »Lærde« overværede hans Foredag, hvor
kunde han saa vente, at mange a f hans Ko lleger skulde
kunne optræde med skriftlige Meddelelser eller i det Hele
paa lignende Maade som han. De Industridrivendes Tid til
selv at tage S tyret var endnu ikke kommen, og det saa
Dalhoff sikkert ogsaa. Hvad han væsentlig drev paa, var
Haandværkernes Dannelse, og derfor var han ivrig i den
ovenfor nævnte Sag om Haandværksskoler. Her staa vi ved,
hvad der væsentlig laa ham paa Hjærte, og naar han oven
for i Varelotterisagen var Talsmand for, at der trods alle
V idenskabens Grundsætninger skulde tages Hensyn til de
Industridrivendes materielle Interesser, var det sikkert kun
Omstændighederne, der tilfældigt havde bragt ham ind her-
paa. V i finde ham ikke sammen med de Mænd, der strax
fra Foreningens Stiftelse saa Industriens Fremme heri, og
som under en stadig voxende Spænding arbejdede sig op
til at blive Foreningens ledende Mænd.
Da Grosserer